Sidste sommer forklarede “Game of Thrones”-stjernen Kit Harington, at sexisme ikke kun går ud over kvinder i Hollywood – det rammer også mænd; heriblandt Kit Harington selv. Nu fortryder Jon Snow-skuespilleren den udtalelse.

Se også: Kvindelig kollega: Hold kæft og smid skjorten, Kit Harington

Det er skuespillerkollegaen Patricia Clarkson sikkert tilfreds med. Allerede tilbage i 2016 bad hun Harington om at holde kæft og smide skjorten – der var ikke noget at klynke over som hvid mand. Det er han nu blevet enig i:

”Jeg skulle ikke have sagt sexisme imod mænd… Tror jeg, at min position er den samme i samfundet som kvinders? Nej. Det er meget forskellige ting, og jeg skulle have skelnet. Jeg tog fejl,” siger Harington til [url=https://www.theguardian.com/culture/2017/oct/21/kit-harington-game-of-thrones-swords-gunpowder]The Guardian.

Udtalelsen kommer i kølvandet på overgrebs-skandalen i Hollywood, hvor filmproducent Harvey Weinstein, Amazon Studios-chefen Roy Price og Screen Junkies-skaberen Andy Signore alle er blevet fyret efter anklager om seksuelle overgreb imod kvinder.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Hive 7 år siden

Trist at feminazisterne tvinger en mand som ham til at holde kæft - i stedet for at være imødekommende og forstående overfor problemet. Men ret typisk, de vil jo have eneret på at være ofre.
Gravatar

#2 Johnny42 7 år siden

Nu så jeg så lige en undersøgelse, der viser at hver 6. mand har været udsat for sexchikane, hvilket sådan set overrasker mig.

Men selv om det er flere kvinder der udsættes for det, så er det stadigvæk ikke i orden, uanset hvilket køn man har.

Kæden hopper nogen gange af for de 'såkaldte' feminister, når man som mand heller ikke må sige, at der for os også er problemer med ligestilling mellem kønnene, som f.eks. i form af forældremyndigheden over fælles børn.

Skriv ny kommentar: