Viaplay lander de eksklusive SVOD-rettigheder til MCU-filmen “Spider-Man: Far From Home”.

Disney Plus er på vej til Danmark senere på året – og det bliver med langt hovedparten af filmene fra verdens største filmfranchise – Marvel Cinematic Universe.

Men tre MCU-film er ikke at finde på Disney Plus, da rettighederne til disse ikke ejes af Marvel Studios.

Således ejer Universal Pictures rettighederne til “The Incredible Hulk”, mens Sony sidder på “Spider-Man”-franchisen og dermed “Homecoming” og “Far From Home”.

Nu afslører Viaplay, at de eksklusivt har landet SVOD-rettighederne til “Spider-Man: Far From Home” i de nordiske lande – ligesom de også viser de seks øvrige “Spider-Man”-film, hvor de dog kun er de to seneste, der er med i MCU.

Læs også ‘Spider-Man er ikke en del af Disney Plus – håber på aftale med Sony‘.

Det tager i øvrigt 15 timer og 27 minutter at se alle syv “Spider-Man”-film.

Spider-Man filmene Viaplay / Filmz.dk



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Nagash 4 år siden

Det kommer vel ikke som nogen overraskelse?

Skriv ny kommentar: