Normalt dækker top 100-lister over bedste film en lang række titler fra de seneste hundrede år – fra de første stumfilm, over klassikerne fra Hollywoods guldaler, til nyere film fra 70’erne – 90’erne. Men nu har Entertainment Weekly lavet en liste over de 100 bedste film fra de sidste 25 år.

Top 10 ser således ud:

1. “Pulp Fiction” (1994)
2. “Ringenes herre”-trilogien (2001-03)
3. “Titanic” (1997)
4. “Blue Velvet” (1986)
5. “Toy Story” (1995)
6. “Saving Private Ryan” (1998)
7. “Hannah og hendes søstre” (1986)
8. “Ondskabens øjne” (1991)
9. “Die Hard” (1988)
10. “Moulin Rouge” (2001)

Ligesom top 10 er resten af listen i høj grad domineret af engelske og amerikanske film. Den første ikke-engelsksprogede film er “Tiger på spring, drage i skjul” (nr. 49), og i alt er der kun fem ikke-engelsksprogede film at finde på listen.

Listen starter i 1983, hvoraf to film er kommet med – “Scarface” (nr. 48) og “Fræk business” (nr. 55). Der er ingen film fra i år med, men fra 2007 finder man “There Will Be Blood” (nr. 51), “No Country For Old Men” (nr. 64) og “Michael Clayton” (nr. 80).

Af andre film på listen er bl.a. “The Matrix” (nr. 12), “Crumb” (nr. 14), “Spider-Man 2” (nr. 36), “Dazed and Confused” (nr. 41) og “Scream” (nr. 60). Danmark er repræsenteret med Lars von Triers “Breaking the Waves”, der sniger sig ind på 89. pladsen.

Hele listen kan findes på EW.com.



Vis kommentarer (62)
Gravatar

#1 Skeloboy 16 år siden

Det skal nok starte noget diskussion, som med alle lister:)

Min hjerne er helt blank lige nu, men vil mene at Ringenes Herre og Pulp Fiction nok hører til helt deroppe
Gravatar

#2 Wrangque 16 år siden

Uden umiddelbart at kunne sige hvordan min top 10 ville se ud så kan jeg med sikkerhed sige at Die Hard, Moulin Rouge Hannah And her Sisters IKKE ville figurere på den. Nok ikke engang i top 100.

Der er dog film jeg er glad for at se (There Will Be Blood, Eternal Sunshine, Das Leben der anderen...) Selvom alle godt kunne have fundet en plads længere oppe :D

I det hele taget er det en underlig top 100 :D Men sådan er det vel altid med dewn slags lister.
Gravatar

#3 filmz-Is 16 år siden

Heat???
Gravatar

#4 sluppermand 16 år siden

Blade Runner?
I don't love you, but you are the only women for whom I have no contempt.
Gravatar

#5 filmz-Polonium222 16 år siden

Hvad laver toy story højere på listen end Løvernes konge

og hvor er olsen banden henne i alt det her??

og er This is spinal tap bedre en Sin City?
Gravatar

#6 filmz-Bruce 16 år siden

Kun et at sige. Crap!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 filmz-McZpyro 16 år siden

Jeg prøvede lige at lave min egen liste, men det er sgu halvsvært med så mange gode film...

1: Fight Club
2: Goodfellas
3: Matrix
4: No Country for Old Men
5: The Lion King
6: Scarface
7: Gladiator
8: Usual Suspects
9: The Departed
10: Pulp Fiction
Gravatar

#8 filmz-Cerebrum 16 år siden

"Pan´s Labyrint"???? Hallo!!!
Gravatar

#9 filmz-McZpyro 16 år siden

Enig med nr. 8.

Pans Labyrint er sgu genial, men det er sgu svært, at vælge de 100 bedste film. Havde været noget nemmere, hvis man delte op i genrer.
Gravatar

#10 filmz-grev_michal 16 år siden

"Spider-Man 2" (nr. 36) ?

ehmm Ja sikke da en perle i filmhistorien

Skriv ny kommentar: