Ewan McGregor har skrevet under på at spille med i “Amelia”, Mira Nairs biografiske film om piloten Amelia Earhart.

Hilary Swank ses i titelrollen i historien om den legendariske pilots vej til berømmelse, hendes ægteskab med George Putnam og den lidenskabelige affære med Gene Vidal, faderen til den berømte forfatter Gore Vidal.

McGregor skal påtage sig rollen som Gene Vidal, mens Richard Gere allerede er blevet castet som Earharts ægtemand. Desuden medvirker Virginia Madsen.

Ronald Bass har stået for filmens manuskript. McGregor vil gå i gang filmen, inden han tager til Toronto for at indspille sine scener til Ron Howards opfølger på “Da Vinci mysteriet”, “Engle og dæmoner” i næste måned.

Amelia Earhart forsvandt i 1937 under en flyvning over Stillehavet. Hendes forsvinden er stadig et mysterium for mange.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-snabeldyhr 15 år siden

Amelia Earhart forsvandt i 1937 under en flyvning over Stillehavet. Hendes forsvinden er stadig et mysterium for mange.


Øhh, det er faktisk ikke så mystisk - hun styrtede ned i Stillehavet. Hvor svært kan det være. :)
Gravatar

#2 ScumBag 15 år siden

Hun blev da bortført af aliens :)

http://www.startrek.com/startrek/view/series/VOY/e...
----------------------------------------
"Bitter Sport" - "Trekantet, Upraktisk og Ond"

Skriv ny kommentar: