Du vil aldrig se filmen med samme øjne igen, efter du har læst den originale bog.
Barndomsminderne splintres for fans af den hvidklædte gnaver Stuart Little, efter en række litterære detaljer fra det oprindelige værk er kommet til overfladen.
De fleste kender Stuart som den talende mus, der bliver adopteret af en menneskefamilie i Hollywood-filmen fra 1999, men sandheden i E.B. Whites originale bog fra 1945 er en helt anden og væsentligt mere bizar historie.
Her er hovedpersonen nemlig ikke et dyr, men derimod en menneskedreng, som blot er født med et udseende, der til forveksling ligner en gnaver.
Fanbasen på Reddit har siden afsløringen reageret med en blanding af vantro og ren rædsel over opdagelsen af, at Stuart faktisk er biologisk søn af hr. og fru Little.
Menneskebarn med knurhår og hale
Læser man de indledende sider i bogen, bliver det hurtigt klart, at forældrene ikke besøgte et børnehjem for at finde Stuart. Han blev født direkte ind i familien, og teksten bemærker kortfattet, at alle ved fødslen så, hvordan han ikke var meget større end en mus. Selvom han kun målte fem centimeter og var udstyret med både spids næse, hale og knurhår, fastholder bogen stædigt hans identitet som et menneskebarn.
Hr. Little måtte endda hurtigt i gang med værktøjet for at bygge en lille seng ud af tøjklemmer og en cigaretæske, da Stuart allerede få dage gammel begyndte at gå med grå hat og lille spadserestok.
Reddit-tråden flyder nu over med kommentarer fra rystede brugere, der kalder afsløringen for “forstyrrende” og stiller kritiske spørgsmål til den biologiske logik bag fødslen.
Hollywood valgte den nemme løsning
Filmproducenterne bag biografsuccesen har øjensynlig vurderet, at publikum nemmere kunne sluge præmissen om en talende adoptivmus end en muteret menneskesøn. I filmen blev historien derfor ændret til, at Stuarts rigtige museforældre døde i en tragisk ulykke i et supermarked, hvorefter han endte på et børnehjem. Det er en langt mere fordøjelig forklaring for den jævne biografgænger end tanken om en kvinde, der føder et væsen med pels og hale.
Litterære entusiaster påpeger dog, at man i fiktionens verden ofte må acceptere det absurde, men det ændrer ikke på, at mange nu ser på Stuart Little med helt nye og noget mere skeptiske øjne.
