Den legendariske musikgruppe Joy Division og dets karismatiske forsanger Ian Curtis blev første gang portrætteret på film i Michael Winterbottoms “24 Hour Party People” fra 2002, som omhandlede pladeselskabet Factory Records og dets ejer Tony Wilson.
Nu skulle der dog være en film på vej der udelukkende fokuserer på gruppen og Curtis, som begik selvmord i en alder af 24. Filmen baseres på Curtis’ enke Deborah Curtis’ bog “Touching From a Distance”, som omhandler Ian Curtis’ opvækst og ægteskab samt hans relation til Joy Division.
Filmselskabet LA/Pittsburgh Based Claraflora har købt rettighederne til bogen, og optagelserne forventes at gå i gang i starten af 2005.
#1 lagoni 20 år siden