Biografudgaven af “Dallas” skulle være blevet ramt af så mange forhindringer, at den er blevet droppet. Luke Wilson, der oprindligt havde fået en rolle i filmen, siger:

”Det hele faldt fra hinanden i castingen. De havde nogle skuespillere som John Travolta, Shirley Maclaine og mig. De havde en instruktør og et manuskript, men alligevel kuldsejlede det. Efter min mening var det de medvirkende og det store budget, der komplicerede tingene.”

”Det ligner noget, der er gået uhjælpeligt galt,” tilføjer Wilson.

Gurinder Chadha (“Bedre end Beckham”) skulle oprindelig havde instrueret “Dallas”, men udsatte projektet, fordi hun blev gravid.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 wimmie 17 år siden

Jeg elsker Dallas :D (dog ikke så højt som Dollars, hehe)

Men som film....? det var jo en meget lang serie, og jeg har svært ved at forestille mig den skåret ned på et par timer; det er jo begrænsen hvor mange intriger man kan få klemt ind på så kort tid.
Et godt eksempel er MASH-filmen. Selvom den er god, er det slet ikke det samme som serien (ved godt at filmen kom først); de år koreakrigen varede kunne slet ikke skæres ned på to timer.
"he won the Nobel Prize for inventing the artificial appendix.”
Gravatar

#12 MikkelHJ 17 år siden

#11 Hey, det er stadig bedre end at strække de tre år og, hvis vi skal være helt præcise, en måned, krigen i Korea varede til en TV-serie, der varede godt og vel ti år og fem måneder.

Misforstå mig endelig ikke. Jeg kan godt lide TV-serien. I hvert fald op til det punkt, hvor Alan Alda selv begynder at instruere flere af afsnittene, som til stadighed bliver mere melodramatiske og prædikende. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg foretrækker filmen.

Jeg vil i den forbindelse gerne have lov til at fremhæve, at selv om M*A*S*H dybest set foregår under Koreakrigen, så er filmen i virkeligheden en parallel til Vietnamkrigen, som var godt i gang i 1969, da den fik premiere. Havde det ikke været for en lille tekst i begyndelsen, som 20th Century Fox tvang Robert Altman til at inkludere i starten af filmen, så kunne man sagtens foranlediges til at tro, at den handler om Vietnamkrigen.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: