Vi er på Filmz glade for at kunne annoncere, at vi har indgået et partnerskab med newz.dk og Danmarks største medienetværk, Freeway. I den forbindelse stiftes selskabet Filmz ApS, hvor newz.dk indtræder som medejer.
Selvom Filmz allerede er et af Danmarks største filmsites, er der altid plads til nye tiltag. I fremtiden vil det være målsætningen at kunne bringe endnu flere nyheder og et endnu bredere udvalg af anmeldelser, artikler, interviews og meget andet.
Dette er ikke muligt uden en god samarbejdspartner. Vi har i forvejen gode relationer til newz.dk, og derfor var valget nemt. En stor del af Filmz’ daglige drift forbliver uændret. Den umiddelbart største ændring bliver, at vi i den nærmeste fremtid får den længe ventede Filmz version 3.0 i luften. Der arbejdes på fuld kraft på at få opdateret designet og i den forbindelse vil der indgå mange nye, spændende features, som vi i den kommende tid glæder os til at løfte sløret for. Filmz 3.0-designet vil have sin helt egen profil, uafhængig af newz.dk.
Derudover kan vi byde velkommen til Johnny Rechnagel fra newz.dk, der vil indtræde som direktør i Filmz ApS. Johnny vil komme til at stå for den daglige administrative ledelse af Filmz, mens vi andre fortsat er 100% dedikerede til at bringe Filmz’ brugere kvalitetsindhold.
Det er vores målsætning med det nye partnerskab at kunne øge både mængden såvel som kvaliteten af det indhold, vi bringer på siden. Dermed vil vi sikre, at Filmz forbliver det suverænt bedste filmsite på et marked med stigende konkurrence.
Vi håber, at I vil gå denne spændende fremtid i møde sammen med os.
#21 azathoth 16 år siden
#22 lagoni 16 år siden
#23 duuk74 16 år siden
#24 cyberzed 16 år siden
#25 filmz-vassago 16 år siden
Filmz er jo et filmsite, og newz et it-site, og kan da heller ikke forestille mig, at man skulle blive overrendt af folk fra dating, arto, eller piger fra Trendsales der vil sælge tøj herinde? Hvis man ikke interesseret i It-newz, så vil man jo næppe spilde sin tid på newz. Det kan også være at det bare er mig der er naiv, men synes da ikke at jeg stødt på flere trolls på newz, end der altid har været.
Der var en periode hvor nye brugere vist syntes det var sjovt at oprette fjollede tråde og skrive kun til hinanden, men kan desværre ikke komme med links.
Det har vi jo allerede her på Filmz, og der vil da sikkert komme mere af den slags, da vi jo bliver større og større, og selvfølgelig også får flere brugere, men det har brugere her på sitet været ret effektive til at få sat en stopper for.
Vi har jo også Davenports "fjollede", men højst underholdende, tråde omhandlende alt fra oppustelige ting til dagens ret, masser af off-topic indlæg, mystiske bruger anmeldelser, tjek min fax, samt debatter i øst og vest. Meget af det, ikke det mindste filmrelateret, men alligevel ting der gør, at jeg dagligt tjekker forummet flere gange :)
#26 Derfor 16 år siden
Som sagt tidligere i tråden er mange af newz.dk's brugere gode til at komme med kritik, og det kan vi på newz.dk ikke være mere end glade for(så længe den er konstruktiv). Desværre tror jeg noget af kritikken, er skyld i at sætte newz.dk i et dårligt lys.
At der så er en der skriver at vi i newz.dk crewet fremstår som arrogante kan jeg ikke forholde mig til.
Lige mine 25 cent - Derfor
#27 tiany 16 år siden
Jeg regner med at dem der står bag det nye site, er unge intelligente mennesker som formår at bibeholde den særlig filmz-feeling :)
#28 lagoni 16 år siden
Jeg stoler da på Filmz nok skal 'klare sig igennem', men når newz.dk, Freeway og nyt design nævnes, frygter jeg forummet med tiden bliver et stort brokkeområde som på newz.dk. Jeg tror det ikke, men frygter det - dog har vi bedre brugere og crew herinde, vi skal nok klare det :)
#29 McPeter 16 år siden
Held og lykke med det nye filmz foretagende. Håber det bliver godt!
Har I evt overvejet er lave noget beta bruger feedback inden den "rigtige" version går I luften? Jeg ved godt det selvfølgelig er ret subjektivt, men kunne måske stadig give jer noget brugbart og værdifuldt input? Evt. udvælge både nogle enormt aktive samt mere casual brugere for at variere input.
Blot en idé - tror de fleste af os gerne vil hjælpe med at forbedre sitet med det vi nu kan komme med af bidrag.
#30 Lard Hanson 16 år siden
Deres design er ikke alt for vellykket. Det nuværende på filmz er simpelt og ligetil. Sådan skal det være.