Filmsiden ComingSoon.net kan præsentere et helt nyt reklame-spot til den længe ventede “Indiana Jones og Krystalkraniets kongerige”, der rammer de danske biogaflærreder 22. maj.

Året er 1957. Dr. Henry Jones – bedre kendt som Indiana Jones – er netop vendt hjem fra et hæsblæsende eventyr, hvor han bliver kontaktet af den unge, rebelske Mutt Williams, der kan fortælle, at hans mor – Indys gamle flamme, Marion Ravenwood – er forsvundet i jagten på Den Forsvundne Guldby, et sagnomspundet rige, der har relationer til tretten mystiske krystalkranier af ukendt oprindelse.

Da udspekulerede sovjetiske agenter også viser en stigende og voldsom interesse for riget af guld, må Indiana Jones sammen med Mutt indlede et kapløb med tiden og agenterne for at finde Marion og det 13. kranie, der tilsyneladende kan sikre russerne total kontrol over Sovjetunionen.

Harrison Ford er tilbage i sin glansrolle som Indiana Jones, mens Shia LaBeouf spiller Mutt. Karen Allen gentager sin rolle som Marion fra den første Indy-film, “Jagten på den forsvundne skat”.

På filmsiden JoBlo.com kan man desuden finde en række nye billeder fra filmen, der også har Cate Blanchett, Ray Winstone, John Hurt og Jim Broadbent på rollelisten.

Tidligere rygter omkring filmens spilletid på hele 140 minutter er samtidig blevet afkræftet; Produceren Frank Marshall kunne nemlig for nylig afsløre, at filmen vil løbe op i lidt over to timer, hvilket vil placere filmen på ca. samme spillelængde som de foregående kapitler.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 filmz-Lasse86b 16 år siden

Det var da i grunden uanstændigt at give så mange spoilers uden at advare om det før det fulde handlingsreferat var gengivet. Æv bæv.
Gravatar

#2 filmz-ljosaa 16 år siden

Kan ikke forstå hvorfor det ikke bliver udgivet først på hjemmesiden eller i det mindste på samme tid og jeg vil gerne kunne se det i bedre kvalitet. Nå nu er filmen er sgu snart så det kan være lige meget. Men savner nu en "rigtig" trailer. Den første var sgu bare en dårlig teaser.
"What we do in life, echoes in eternity"
Gravatar

#3 filmz-Wizard7 16 år siden

Det her har ikke så meget med nyheden her at gøre, men derinde på http://www.whysoserious.com/itsallpartoftheplan/ kan man klikke på de forskellige præsindenter, og så kommer der små gåder frem. Og man skal så vidst bruge tal og sådan noget, til at åbne et penge skab... Nogen der kan finde ud af det? Jeg tror at alt det har noget med den næste trailer at gøre til Batman: The Dark Knight
Gravatar

#4 cansi 16 år siden

Traileren kommer først søndag. WB legede rundt med os, som havde håbet på at denne ville blive udgivet.

http://www.whysoserious.com/happytrails/
Gravatar

#5 cansi 16 år siden

Rettelse:

Trailer lagt ud på youtube, FUUUUUUUUUUUUUCK



Gravatar

#6 danschier.dk 16 år siden

#3 Det her har ikke så meget med nyheden her at gøre

– Når, men så var det da også, det helt rigtige sted at poste dit indlæg... ;-)
Gravatar

#7 mr gaijin 16 år siden

#5 Det er nok den grimmeste billedkvalitet, jeg nogensinde har set i et youtube klip. Jeg stoppede med at se det efter 20 sekunder. Jeg vil anbefale alle at vente til på søndag og se det i en ordentlig kvalitet til den tid.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#8 cansi 16 år siden

# 7

hehe, bare i orden, men der er lang tid til søndag...
Gravatar

#9 filmz-BrotherJack 16 år siden

Harrison Ford ser bare godt ud i hvert enkelt billede fra denne film. Han er evig cool.
Gravatar

#10 filmz-Wizard7 16 år siden

#6 det var jo også liiiige det ´jeg tænkte :P

Skriv ny kommentar: