En række nye ofre har meldt sig under fanen til at blive slagtet i 20th Century Fox’ kommende opfølger på “Alien vs. Predator”, der instrueres af brødrene Greg og Colin Strause.
John Ortiz, der for tiden er biografaktuel som narkohandler i “Miami Vice”, skal spille en større rolle i filmen. Gina Holden fra “Jeepers Creepers”, Johnny Lewis fra serien “Orange County”, samt David Hornsby fra “Six Feet Under” er nu også en del af rollelisten til filmen, der går under titlen “Alien vs. Predator: Survival of the Fittest”.
Endvidere huserer der rygter om, at Lance Henriksen fra den første “AvP” samt “Aliens” og “Alien 3” muligvis også har en cameo-rolle i filmen.
I filmens hovedroller finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med de ovenstående uheldige sjæle bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to dødsensfarlige udenjordiske væsner. Manuskriptet til filmen er udarbejdet af Shane Salerno.
“Alien vs. Predator: Survival of the Fittest” får biografpremiere til december næste år.
#11 Martindan 18 år siden
med total ALIEN og PREDATOR POWER OVERVANDT DE MENNESKENE... og det er jo så ikke løgn desværre.
#12 filmkorn.dk 18 år siden
#13 Martindan 18 år siden
#14 Hive 18 år siden
Han blødte i hvert fald, så androide kan han ikke have været... han virkede ret menneskelig. Hvilket også fik mig til at undre, hvordan han kunne være med i AVP...
#15 filmz-Kadann 18 år siden
Bishop er android i Alien 3, det er ikke engang noget man behøver at fortolke sig frem til. Efter han er blevet slået af Ripley, ser hans hoved jo helt smadret ud:
http://www.imdb.com/gallery/ss/0103644/Ss/0103644/...
Jeg ved ikke med dig, men det er de færreste mennesker, selv i film, som rejser sig op efter sådan en omgang. Desuden står han som "Bishop II" på credits: http://www.imdb.com/title/tt0103644/
AVP foregår tidsmæssigt før Alien-filmene og Lance spiller Charles Bishop Weyland, manden som Bishop-androiden er baseret på, så derfor kan han være med i AVP.
#16 Hive 18 år siden
Nu kan jeg ikke helt huske, hvordan det foregik i biografversionen, men i den udvidede udgave fra Quadrilogy boksen bløder Bishop fra baghovedet, og tager sig til det. Androider bløder ikke blod, de bløder mælk... på det billede du linker til kan man da også tydeligt se blod.
#17 filmz-Kadann 18 år siden
På min skærm ser væsken ret brun ud og det kunne jo tænkes at de netop har gjort ham mere menneskelig, når han skal snakke med Ripley. Ligemeget hvad, er det jo en open & shut case, eftersom at intet menneske rejser sig med sådan en skade, at han står som "Bishop II" og eftersom Charles Bishop Weyland optræder i AVP. :)
#18 Hive 18 år siden
Det er i mine ører ikke en plausibel forklaring, at de skulle ændre "blodet" i denne ene android model bare i tilfælde af, at Ripley skulle smække den én på låget... og i Alien 4 havde androiden hvidt blod, så det kan heller ikke være fordi, at de har ændret blodet i alle androider. Kan selvfølgelig være en kontiunueringsfejl...
Men jeg køber under ingen omstændigheder "han var med i AVP" som en facitliste. :p
#19 filmz-Kadann 18 år siden
Ehm.. nu skriver jeg jo heller intet om at det er i tilfælde af at Ripley slår den.
Men køb hvad du vil, jeg kan ikke rigtigt forstå hvordan man kan fortolke sig frem til at det skulle være en ægte person. :)
#20 HonoDelLoce 18 år siden