En række nye ofre har meldt sig under fanen til at blive slagtet i 20th Century Fox’ kommende opfølger på “Alien vs. Predator”, der instrueres af brødrene Greg og Colin Strause.

John Ortiz, der for tiden er biografaktuel som narkohandler i “Miami Vice”, skal spille en større rolle i filmen. Gina Holden fra “Jeepers Creepers”, Johnny Lewis fra serien “Orange County”, samt David Hornsby fra “Six Feet Under” er nu også en del af rollelisten til filmen, der går under titlen “Alien vs. Predator: Survival of the Fittest”.

Endvidere huserer der rygter om, at Lance Henriksen fra den første “AvP” samt “Aliens” og “Alien 3” muligvis også har en cameo-rolle i filmen.

I filmens hovedroller finder man Reiko Aylesworth og Steven Pasquale, der sammen med de ovenstående uheldige sjæle bliver fanget midt i krydsilden i en strid mellem de to dødsensfarlige udenjordiske væsner. Manuskriptet til filmen er udarbejdet af Shane Salerno.

“Alien vs. Predator: Survival of the Fittest” får biografpremiere til december næste år.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#31 filmz-Business Monkey 18 år siden

For at opklare "Bishop II problemet"...

Jeg mener at huske, at i den nye udgave af Alien³ fra Quadriologyboksen, at de lavede "Bishop II" om til den ægte/menneskelige "Bishop" for at... ET ELLER ANDET... (Den produktion gik jo også ret meget i vasken pga. 20th Century Foxs pengeliderlighed)

Så den "Bishop II" fra den originale film bliver ikke særligt påvirket af slaget fordi... Han er en androide, men fordi de nu syntes at han skulle være af kød og blod, så giver hans overlevelse ikke længere mening. Lidt ligesom med Han Solo skyder først scenen... Dybt åndssvagt...
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!

http://www.zentropa.dk/videohilsen/

#32 18 år siden

31: Jeg er mere interesseret i at vide, hvordan fanden du kan få hævet skrift på 3-tallet, når du skriver Alien3 :-)

EDIT: Jeg fandt selv ud af det: Alien³ :-)
Gravatar

#33 filt 18 år siden

#32, hvordan??? :)
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid

#34 18 år siden

Det er en hemmelighed, og hvis jeg skal fortælle det, så bliver jeg nødt til at likvidere dig! Nej, ok:

Man kan kopiere det fra http://www.filmz.dk/movies/details/345/ :-)

Om #31 gjorde det samme, eller om brugere selv kan skrive tegn i hævet skrift, ded ve' jeg unte.
Gravatar

#35 filmz-Business Monkey 18 år siden

Det er enkelt. Alle symboler i din computer har koder. Jeg kender ikke så mange, da jeg ikke laver fysikrapporter længere, men du kan få en masse symboler frem ved at trykke:

Hold "ALT" nede + "FIRE VILKÅRLIGE TAL"
F.eks:
"ALT" + "0179" giver "³" og "ALT" + "0178" giver "²".
Du skal ikke nationalisere kulturen, men kultivere nationen!

http://www.zentropa.dk/videohilsen/

Skriv ny kommentar: