To nye navne er trådt til Michael Manns “Public Enemies”; David Wenham (“300”) og Stephen Graham (“Snatch”) er blevet tilføjet filmen, der bygger på den virkelige historie om skabelsen af FBI og den amerikanske regerings forsøg på at stoppe bankrøverne John Dillinger, Baby Face Nelson og Pretty Boy Floyd i årene 1933 til 1943.

Graham og Wenham skal spille henholdvis bankrøveren Baby Face Nelson og den kriminelle Pete Pierpont, en af Dillingers håndlangere.

Johnny Depp spiller Dillinger, og Christian Bale spiller FBI-agenten Melvin Purvis, der stod for efterforskningen af røverierne. Det øvrige cast består af bl.a. Channing Tatum, Giovanni Ribisi, Stephen Dorff og Jason Clarke.

Manuskriptet til “Public Enemies” er skrevet af Michael Mann selv efter Brian Burroughs bog “Public Enemies: America’s Greatest Crime Wave and the Birth of the FBI, 1933-43”. Filmen forventes at få premiere i løbet af 2009.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Bohemian 16 år siden

Jeg glæder mig så meget!!
Free in serenity.
Gravatar

#2 filmz-Kragmose 16 år siden

Det cast bliver bare bedre og bedre.. 2009 er for langt væk :(
Gravatar

#3 filmz-Scarface 16 år siden

Bliver en fed film.
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008

Skriv ny kommentar: