Hollywood fortsætter tilsyneladende deres stime at tegneserie adaptioner, og det ser ikke ud til at stoppe lige forløbigt.

Der forlyder at instruktøren bag “Daredevil”, Mark Steven Johnson, har fået blod på tanden efter endnu en tegneserie adaption, hvilket kunne skyldes hans succes med “Daredevil”. Johnson forsøger derfor nu at få en aftale i hus med forfatteren J. Michael Straczynski, manden bag tegneserien ”Midnight Nation”. En historie om en politidetektiv der forskydes til en spøgelsesagtig paralleldimension efter at være blevet såret, og derfor må vandre til fods gennem et post-apokalyptisk landskab fra L.A. til New York for at genvinde sin sjæl.

Tegneserien ”Battle Chasers” der er skabt af “X-Men” tegneren Joe Madureira står også for skud. Det forlyder fra websitet Coming Soon! at 20th Century Fox har købt filmrettighederne til tegneserien.

Mike Richardson, fra Dark Horse Entertainment, fortæller at det går fremad med adaptionerne ”Hellboy”, med Guillermo del Toro bag roret, og ”30 Days of Night”, som har Sam Raimi and Rob Tapert tilknyttet som producere. Richardson fortæller også at de vil forsøge at sparke liv i adaptionen af Paul Chadwicks tegneserie ”Concrete” igen. Projektet så eller lovende ud da Peter Jackson blev tilknyttet, han måtte dog “desværre” melde fra da han fik muligheden for at filmatisere “Ringenes Herre”. Filmselskabet Universal er snart klar med en sequel til “Timecop”. Filmen med Jason Scott Lee i hovedrollen, får en direkte-til-video premiere, og forventes at udkomme i slutningen af 2003. Skaberne af tegneserien “Timecop”, Mike Richardson og Mark Verheiden, har intet med den nye film ”Timecop II” at gøre.

Filmselskabet Dreamworks har hyret en ny manuskriptforfatter til deres ”Ash” projekt. Tegneserien der i sin tid blev skabt af Joe Quesada og Jimmy Palmiotti har længe ligget i dvale, men det håber Dreamworks at et nyt manuskript kan ændre på. Det bliver ‘newcomeren’ Todd Galicano der skal lave et nyt udkast.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 PredatorX 21 år siden

Okey, det KAN jo altså også hurtigt tage overhånd... Det burde Hollywood efterhånden vide. Men ak nej. Man kan undre sig over, hvorfor princippet udbud/efterspørgsel endnu ikke eksisterer i Hollywood.

Jaaeehhh en Timecop 2. Ja den første var jo VIRKELIG fed... greeeeat... Har Jason Scott Lee så overtaget Hockey håret?
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 filmz-vassago 21 år siden

Idéen bag "TimeCop" synes jeg nu var ret god, men filmen virkede bare ikke rigtig, men synes dog stadig at det er en af de få gode Van Damme film.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#3 PredatorX 21 år siden

Hmmm. Er ikke meget for at give mig, men du har selvfølgelig fat i noget... Men den slår ikke Blood Sport! Selvom Van Damme jo er meget ringe til Karate.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#4 filmz-hcvang 21 år siden

Hvad mener i med at det kan tage overhånd? Det er en typisk "non-comic-reader" kommentar... I tegneserierne findes der 100vis af overfede historier, der bare VENTER på at blive filmatiseret ordentligt til STOR succéss.. og der er sgu mere på tapetet end bare marvel... marvel er en lille procentdel af det internationale tegneseriemarked.. dark horse, oni press, avatar, conspiracy comics, etc, har alle FEDE titler der bør blive laver til film.. det er perfekt tidspunkt at gøre det på.. teknologien er her.

Let 'em rip!!
Gravatar

#5 PredatorX 21 år siden

#4
Det kan du have ret i, hver sin smag jo. Synes bare det bliver lidt for meget i længden. Man kommer til at savne noget mere realistiske historier. Men igen, så kan man jo passende glæde sig til 25th Hour.
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#6 Spanner 21 år siden

Det kan kun gå for langsomt med at få lavet en Lobo-film. Peter Jackson ville passe fint som instruktør :)
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem

Skriv ny kommentar: