De seneste år har der været snak om en genindspilning af John Carpenters kultklassiker “Flugtaktion New York” fra 1981, der har Kurt Russell i hovedrollen som antihelten Snake Plissken. Endnu er det dog blevet ved snakken, men nu ser det ud til, at projektet igen begynder at røre på sig.
Se også: Genindspilning af “Escape from New York” droppes.
Filmselskabet New Line Cinema har afgivet rettighederne til filmen, som producenten Joel Silver og Studio Canal i stedet har samlet op med håbet om at genstarte franchisen og evt. lave en hel trilogi.
Den originale “Flugtaktion New York” foregår i år 1997, en tid hærget af kriminalitet, hvor hele Manhattan er omdannet til et fængsel for verdens mest brutale forbrydere. Da USA’s præsident en dag nødlander med sit fly inden for murene, er der kun én mand, som kan få ham ud igen. Snake Plissken, en tidligere Special Forces-krigshelt, får nu muligheden for at få sin frihed igen mod, at han finder Præsidenten og et tophemmeligt bånd.
Tidligere var “The Crazies”-instruktøren Breck Eisner tilknyttet som instruktør på den nye version af “Flugtaktion New York”, der vil blande handlingen fra den originale film med en original fortælling om Snake Plisskens oprindelse.
Endnu er der ingen skuespillere tilknyttet projektet, men ifølge rygterne har eller er Gerard Butler, Jeremy Renner, Tom Hardy og Liam Neeson alle på listen over mulige kandidater til at spille hovedrollen.
#11 filmkorn.dk 11 år siden
#12 SublimeKen 11 år siden
#13 Hr. Nielsen 11 år siden
#14 steadi07 11 år siden
Neeson? Måske. Guy Pearce kunne efter "Lockout" sagtens være præsentabel i den rolle.
#15 Kyllingebenet 11 år siden
#16 Plissken 11 år siden
Så den til premieren i 81. Kan huske der stod, John Carpenters nyeste stor film.
Og den slog virkelig hårdt dengang.
Tiden er dog gået, og den kunne godt tåle en genindspilning.
Var helt oppe og ringe da de annoncerede Escape from LA.
Men den faldt helt til jorden... ret cheesy desværre.
#2. Du har så evig ret..
Har svært ved at se hvem der ellers kunne fylde eyepatchen ud ;)
#17 Ebbemonster 11 år siden
Jeg ville gerne se Refn, Michael Mann eller ligefrem Darren Aronofsky instruere filmen, så det ikke bliver endnu en CGI crap storfilm ala Die Hard 4 og I Am Legend!
Skulle det endelig komme til en skuespiller ville jeg være en af de få, der gerne ville se Vin Diesel i sådan en film. Det skal være en mand, der har karakter uden at sige så meget, og det har han i al fald! Det kunne endda selv være Karl Urban!
#18 Aggeri 11 år siden
#19 Jach 11 år siden
Helt enig. Men når de nu absolut skal genindspille den er de 2 da mest ideelle.
"Stop screwing around"
-Hudson from ALIENS
#20 Gasivodo 11 år siden
Sølle, sølle effekter* (*som i INTET holder i år 2013) Men atmosfæren - der ER bare et eller andet.
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(