20th Century Fox har udsendt det første billede fra den kommende femte “Die Hard”-film, “A Good Day to Die Hard”, der atter har Bruce Willis I hovedrollen som John McClane.
I “A Good Day to Die Hard” må John McClane rejse til Moskva for at overtale politiet til at løslade sin søn (Jai Courtney), der er kommet i problemer i vodkaens hjemland. Det viser sig dog hurtigt, at tingene er mere komplicerede end som så, og snart bliver terrorister indblandet. Heldigvis er McClane-æblet ikke faldet langt fra stammen, og far og søn må nu slå sig sammen for at holde hinanden i live.
Udover Willis og Courtney medvirker også Sebastian Koch, Amaury Nolasco, Cole Hauser og Mary Elizabeth Winstead i filmen, der er instrueret af John Moore (“Max Payne”) og skrevet af Skip Woods (“X-Men Origins: Wolverine”, “The A-Team”).
“A Good Day to Die Hard” giver romantikken kamp til stregen, når den lander i biograferne på Valentins dag næste år.
#21 gladiator 12 år siden
#22 Ispep 12 år siden
Den finder jeg næsten håbløst undervurderet :D Jeg nyder virkelig dens kolde sne-jule-stemning og hårdhed i actionscenerne, samt en ondskabsfuld skurk. Fornøjelig actionfilm, men jeg holder også af andre Renny Harlin film må jeg blankt erkende - synes han ofte rammer en dejlig uselvhøjtidelig tone, som jeg godt kan lide.
#23 Sverkel 12 år siden
Jeg kunne rigtig godt lide både 1 og 2. 3'eren har jeg set 100 vis af gange men på en eller anden måde kan jeg faktisk bedre lide de 2 første da det er lidt mere begrænset områder det hele foregår på.
4'eren er da underholdende og sjov, men det er bare slet ikke det samme som både 1, 2 og 3.
Jeg ved derfor ikke helt hvad jeg skal syntes om nr. 5? Det virker lidt som om "magien" er forsvundet fra og med nr. 4.
Det kan være det er fordi han er blevet skaldet ;) Så ligner han ikke længere den samme ;)
Vi må vente og se hvad filmen byder på for ses det skal den :)
#24 Ispep 12 år siden
#25 BN 12 år siden
Igen sagde du noget fornuftigt! Nu må du snart stoppe. ;-)
Jeg kan ellers rigtig godt lide 3'eren, men den holder kun 3/4 af vejen - slutningen er ret tam og utilfredsstillende, nærmest antiklimaktisk. Til sammenligning er 2'eren faktisk mere helstøbt og holder både stilen og tempoet fra start til slut.
#26 Ispep 12 år siden
hehe! Ja, det er blevet en dårlig vane :D
Jeg holder også af 3'eren, men rigtigt nok, at den ender lidt uforløst, i og med den bygger op til et brag, og så fader den bare ud. Men jeg kan virkelig godt lidt plottet i den for en actionfilm at være, og synes den er morsom, så jeg tilgiver den lidt for, ja manglende action.
#27 BN 12 år siden
Helt enig i din konklusion. Derfor giver jeg den også samme karakter (7/10) som 2'eren.