Under dette års Comic Con kunne 20th Century Fox fremvise den første trailer til den ventede “X-Men Origins: Wolverine”, med Hugh Jackman tilbage i rollen som den dyriske enspænder Logan fra “X-Men”-filmene.
Den specielle Comic Con-trailer blev under fremvisingen fanget på kamera, og det er muligt at se denne bootleg-optagelse hos WorstPreviews. Trods den noget svingende kvalitet giver klippet en god fornemmelse af, hvad filmen har at byde på.
“Wolverine”, der instrueres af Gavin Hood, fortæller historien om den omflakkende helts både voldelige og romantiske fortid, hans komplicerede forhold til Victor Creed og det skumle Weapon X-program. Undervejs støder Wolverine på andre mutanter – både bekendte og nye – der inkluderer overraskende optrædender fra adskillige legender i “X-Men”-universet.
I filmen, der er skrevet af David Benioff, finder man desuden Liev Schreiber som Creed (der senere bliver til Sabretooth), Ryan Reynolds som den barske Deadpool og Taylor Kitsch som mutanten Gambit.
Desuden medvirker Lynn Collins, Will.i.am, Danny Huston, Dominic Monaghan og Daniel Henney.
“X-Men Origins: Wolverine” får dansk premiere 1. maj, 2009.
#11 De4_Kia 16 år siden
#12 elwood 16 år siden
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#13 filmz-LBA 16 år siden
#14 blahblah 16 år siden
Men den her film ser så underlig ud, valg af forfatter, valg af instruktør, valg af karakterer. Weird.
#15 Juhler 16 år siden
#16 filmz-Bruce 16 år siden
#17 Kyllingebenet 16 år siden
#18 filmz-Bruce 16 år siden
#19 royle 16 år siden
#20 filmz-mcclane 16 år siden