Under dette års Comic Con kunne 20th Century Fox fremvise den første trailer til den ventede “X-Men Origins: Wolverine”, med Hugh Jackman tilbage i rollen som den dyriske enspænder Logan fra “X-Men”-filmene.
Den specielle Comic Con-trailer blev under fremvisingen fanget på kamera, og det er muligt at se denne bootleg-optagelse hos WorstPreviews. Trods den noget svingende kvalitet giver klippet en god fornemmelse af, hvad filmen har at byde på.
“Wolverine”, der instrueres af Gavin Hood, fortæller historien om den omflakkende helts både voldelige og romantiske fortid, hans komplicerede forhold til Victor Creed og det skumle Weapon X-program. Undervejs støder Wolverine på andre mutanter – både bekendte og nye – der inkluderer overraskende optrædender fra adskillige legender i “X-Men”-universet.
I filmen, der er skrevet af David Benioff, finder man desuden Liev Schreiber som Creed (der senere bliver til Sabretooth), Ryan Reynolds som den barske Deadpool og Taylor Kitsch som mutanten Gambit.
Desuden medvirker Lynn Collins, Will.i.am, Danny Huston, Dominic Monaghan og Daniel Henney.
“X-Men Origins: Wolverine” får dansk premiere 1. maj, 2009.
#41 BN 16 år siden
Den unge Clint Eastwood havde dét udseende FØR ham!
bevis
:-)
#42 Dj Kold 16 år siden
#27 : Nope, det er Sabretooth/Sabeltand/Victor Creed og han har meget de samme egenskaber som Wolverine. Plus han har rigtige kløer(neglene..) og healer lige så hurtigt som Wolverine. Og så er han bare rendyrket ondskab.. :)