Så er de første skuespillere fundet til nogle af nøglerollerne i fortsættelsen på Neil Marshalls populære klaustrofobiske thriller “The Descent”; Shauna MacDonald og Natalie Jackson Mendoza fra den første film vil begge igen være at finde på rollelisten i 2’eren.
Filmen, der nu har fået titlen “The Descent 2” – hvor den tidligere annoncerede titel var “The De2cent” – er i præproduktion med Jon Harris tilknyttet som instruktør og med et manuskript af James Watkins. Neil Marshall vil fungere som producer sammen med Christian Colson.
“The Descent 2” vil fortsætte direkte efter begivenhederne i den originale film; Sarah (MacDonald) dukker alene, fortvivlet og blodindsmurt op fra et hulesystem efter en skræmmende ekspedition med sine venner i bjergene.
Den lokale sherif, der tvivler på den skræmte og næsten uforståelige kvindes beretning om, hvad der fandt sted i de mørke huler, tvinger hende sammen med et redningshold tilbage i det dystre hulesystem for at lokalisere resten af gruppen. Da holdet bliver indespærret af et stenskred, tvinges de dybere ind i mørket, hvor den grusomme sandhed bag pigernes forsvinden afsløres – og Sarah må konfrontere sin dybeste frygt.
#1 chandler75 16 år siden
Shauna MacDonald - hvem af pigerne var hun?
#2 squee 16 år siden
Hovedrolleindehaveren.
Og ja, det er jo bare samme historie om igen.
#3 filmz-snabeldyhr 16 år siden
>Da holdet bliver indespærret af et stenskred må Sarah konfrontere sin dybeste frygt.
Hvis de havde set Aliens ville de have vidst at de ikke skulle gå tilbage. :-)
#4 Crash 16 år siden
#5 wimmie 16 år siden
Anyway, med alt hvad hun lige har været igennem, hvad er så chancerne for, at hun ville begive sig derned igen? Og hvad er chancerne for at politiet ville tvinge en traumatiseret...?
Nå, men jeg giver den da en chance når den kommer på dvd.
#6 Ceepa 16 år siden
Præcist!
De burde bare stoppe filmen efter etteren! Ligsom med matrix :P
#7 filmz-D Phat 16 år siden
Family Guy er det sejeste fucking show.
#8 icetea 16 år siden
#9 filmkorn.dk 16 år siden
#10 filmkorn.dk 16 år siden