Paramount Home Entertainment er nu klar med den første tidlige trailer til den ventede animationsfilmatisering af første del i Margaret Weis og Tracy Hickmans fantasyepos, “Dragonlance”. Traileren kan ses på filmens officielle hjemmeside, hvor en mere fyldestgørende trailer også bliver klar indenfor en måneds tid.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight”, der kombinerer almindelig 2D-animation med computerskabte 3D-elementer, bygger over sagaens første trilogi, “Dragonlace Krøniker”. Bag kameraet på produktionen af filmen finder man Will Meugniot, der instruerer efter et manuskript af George Strayton.

Kiefer Sutherland leverer røst til den skrøbelige, men magtsyge mager Raistlin, Lucy Lawless lægger stemme til den smukke nomade Goldmoon, mens Michael Rosenbaum har rollen som Tanis Halvelver.

“Dragonlance: Dragons of Autumn Twilight” har fået en censur på PG-13. Filmen har endnu ikke fået fastsat en premieredato, men forventes at blive udgivet i løbet af vinteren.



Vis kommentarer (38)
Gravatar

#31 David Munch 17 år siden

Jeg har intet imod den tegnede stil, den kan jeg godt lide. Men at blande det med 3D animationer.. D:
Gravatar

#32 filmz-daneimp 17 år siden

Huma og Minotauren og Huma og sølvdragen var den første fantasy bog jeg læste. Jeg blev grebet allerede fra første kapitel og for mig er det et ægte fantasy-univers/historie. De kunne virkelig blive RIGTIG fede på film hvis man lavede noget kombi af LOTR, 300 og Michael Bay med Hanz Zimmer eller Steve Jablonsky som komponist. Det ville for mig være den ultimative filmoplevelse... Men det må man jo nok se længe efter... :(
Mine fanmade trailers: www.youtube.com/daneimp
Trailermusik forum: www.trailertracks.net
Gravatar

#33 filmz-isaac 17 år siden

Hvad fanden ringenes herre blev jo også første gang lavet som en skod animationsfilm. Hed den ikke hobbitten eller lignende?
Håber da at der bliver lavet en trilogi over krønikerne. Læste dem selv allesammen som ung, og det er et rigtigt godt univers, der godt kan laves om til film. Kræver bare pengene :).
Gravatar

#34 fatcat 17 år siden

#33 Jeg tror du tænker på tegnefilmen fra 1978 som hed "The Lord of the Rings". Den var oprindeligt tænkt som en lang film over alle tre bøger. Der blev i stedet lavet en over 2 timer lang film som dækker de to første bøger. Den tredie bog skulle også have været lavet, men det blev aldrig til noget.

Den var IMO ikke skod - den var en af de første tegnefilm hvor hele filmen først var filmet med rigtige skuespillere og så tegnet hen over dem - lidt lige som "A Scanner Darkly" og den kommende "Beuwulf"

Der blev også lavet en tegnefilm over "Hobitten" i 1977 - den kom kun på TV. Har ikke set den - så den kan jeg ikke vurdere om den var god eller skidt
"I'm not going to waste my time arguing with a man who's lining up to be a hot lunch."
Gravatar

#35 PredatorX 17 år siden

HAHAHA!!! Og tænke sig at man faktisk har set frem til det her.. nej nej nej
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#36 DarkLight 17 år siden

#34, den kommende Beuwolf er ikke rotoscoping.
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.
Gravatar

#37 Bohemian 17 år siden

Sgu glad for jeg ikke er Dragonlance fan, for føj hvor ville jeg da være ked af det nu.

Har ondt af fansne
Free in serenity.
Gravatar

#38 DarkLight 17 år siden

Dragonlance fans kan stadig glæde sig over bøgerne. Dette er jo tydeligvis ikke en DragonLance film. Its dead to me!
This weekend will be filled with staring out of windows while holding a glass of scotch.

Skriv ny kommentar: