Universal Pictures har udsendt den første trailer til action-komedien “R.I.P.D.”, der har Ryan Reynolds og Jeff Bridges i hovedrollerne.

Se traileren her.

“R.I.P.D.” følger den dedikerede strømer Nick Cruz (Reynolds), der bliver dræbt i tjenesten, og derpå som spøgelse får muligheden for at blive rekrutteret til den specielle afdeling R.I.P.D. (Rest In Peace Department), hvor trofaste, afdøde betjente er på patrulje efter skurkagtige døde, som nægter at fortsætte roligt til det hinsides.

Vor helt indleder nu jagten på den person, der var ansvarlig for hans mord, samtidig med at han må gøre sin pligt med at bekæmpe djævelske væsner. Til at hjælpe sig med dette har han følgeskab af en erfaren ordenshåndhæver (Bridges), som har jagtet de døde siden 1800-tallet.

“R.I.P.D.”, der er instrueret af Robert Schwentke (“Red”), rammer danske biografer 8. august.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Jack Slater 10 år siden

Ser virkeligt dårligt ud... Altså på den der "vi laver en b-film, med et glimt i øjet og ved godt alle sammen hvad det er vi laver"-agtige måde.

Min første tanke var at Jeff Bridges overspillede og brugte for meget fra "True Grit", men efter at have tænkt mere over det er det sikkert meningen, han ved jo sikkert hvad han laver.
Gravatar

#12 S.S 10 år siden

Øv, der blev den lige strøget fra listen over film jeg ser frem til i år;(
Gravatar

#13 Chrisenry 10 år siden

#4 - Jeg tænkte det samme - Den film har jeg set, og den var ikke specielt vellykket.

Jeg anede i øvrigt heller ikke det var en tegneserie. Er den mon noget værd?
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#14 elwood 10 år siden

Nej den var nemlig rigtig dårlig den havde også en af de her virkelige elendige tv skuespiller, kan bare ikke huske hvad han hed.

Og heri jagter de også en bestemt mand som vidstnok også render rundt og dræbe folk, men kan ikke lige huske, hvad den hed.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"

Skriv ny kommentar: