Forfatteren J.G. Ballard, som skrev romanen “Solens Rige”, der senere blev filmatiseret af Steven Spielberg, er død. Han blev 78 år.
“Solens Rige” var i høj grad baseret på Ballards egne oplevelser som barn. Filmen handler om en dreng, der bliver født i Shanghai i 1930 af engelske forældre, og som bliver fanget, da de japanske styrker rykker ind efter angrebet på Pearl Harbor i 1941. Bogen blev filmatiseret i 1987 med en ung Christian Bale i hovedrollen.
J.G. Ballard skrev desuden den kontroversielle roman “Crash” i 1973, som blev filmatiseret af David Cronenberg i 1996 med bl.a. James Spader, Holly Hunt og Deborah Kara Unger på rollelisten. “Crash”, der vandt Juryens Specialpris i Cannes, omhandler folk, som bliver seksuelt ophidset af bilulykker og lemlæstelser.
En anden af forfatterens romaner, “High Rise” fra 1975, blev næsten filmatiseret i 1970’erne med Nicolas Roegs bag kameraet, men produktionen blev aldrig realiseret pga. manglende økonomi. Den canadiske instruktør Vincenzo Natali (“Paris, je t’aime”) har igennem de sidste par år været tilknyttet en ny, planlagt filmversion af sci-fi-fortællingen, der omhandler beboerne i en moderne skyskraber, hvor civilisationen langsom nedbrydes, og en form for stammekrig udbryder.
#1 Chrisenry 15 år siden
#2 9No 15 år siden
#3 Spanner 15 år siden
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem