Gravatar

#1 Panduro 14 år siden

Nyopstartet kontorfællesskab for folk, der vil arbejde med film søger nye medlemmer

Vi er en lille flok på 9 personer, der har besluttet os for sammen at starte et kontormiljø hvor vi kan arbejde med film/musikvideoer/teater og andet relateret arbejde. Nogle af os har før arbejdet sammen på kryds og tværs i forskellige projekter som kortfilm, musikvideoer, reklamer og teaterforestillinger, både professionelt og privat. Dette som instruktører, fotografer, manusskriptforfattere og producenter.

Formålet med kontorfællesskabet er at skabe et miljø/arbejdsplads hvor vi kan diskutere, inspirere og bruge hinandens kompetencer i forskellige projekter. Både et sted hvor vi kan arbejde med finansierede opgaver og med egne projekter, fælles og hver for sig.

Det vi søger er altså folk der ønsker at arbejde seriøst med filmmediet og relaterede genrer. Vi søger derfor alt fra klippere, producere, colorgradere, instruktører, fotografer, lydfolk osv. osv..

Kontoret ligger på Flensborggade lige ved Enghave Plads og er i skrivende stund under toltal nyinstandsættelse. Det er på 150 kvm. og vil indeholde både mødelokale, køkken og toilet samt selvfølgelig kontorlokalet. Prisen for en plads vil ligge på omkring 1000 kr. om måneden alt inkl..

Skriv en mail med lidt om dig selv eller spørgsmål til [email protected] og vi vender tilbage. Vi kan også kontaktes på tlf: 26190022.

Skriv ny kommentar: