“Afsporet” kører rigtig nok af sporet, men den gør det på en så kalkulerende, skematisk og konstrueret måde, at vi aldrig er bange for at miste kontrollen. I et forsøg på at ramme gamle klassiske mysterier som “Kvinden uden samvittighed” eller “Postbudet ringer altid to gange” ender toget i stedet hos tvivlsomme takes på genren som f.eks. “Wild Things”. Et ret beset gennemsnitligt tillæg til filmisk skabelonsunderholdning – business as ususal… desværre.
#1 frankdrebin 18 år siden
- og kan nogle forklarer mig hvorfor de gør det på nogle film/cd covers?
#2 Bardoboy 18 år siden
Jeg havde hurtigt gættet lidt på hvad plottet var og gættet slutningen, men gjorde intet..
Virkelig god film, Aniston er suveren.. En helt anden rolle hun har fået sig..
4/6
#3 jessup 18 år siden
Jeg har set filmen og synes at filmen er marginalt bedre end du synes (en stjerne mere). At filmen har et af de evigt tilstedeværende twists i denne genre gør den ikke dårlig i min bog. Jeg synes ikke filmen er så afhængig af dens twist som andre thrillere som den håbløse inkompetente SAW simpelthen fordi filmen ikke kan dreje i ret mange retninger dvs at det kun er detaljerne i twistet som ikke er tilskueren helt klart fra lige før midten af filmen.
Jeg synes (og det kan være at det skyldes at alt herinde bliver betegnet som en spoilor) det ville være filmen mere tjenestelig at gå lidt længere i beskrivelsen af plottet da jeg synes at filmen ligger mere vægt på karakterene end selve det knapt så revolutionerende plot twist(s). Men det er som om filmen (instruktøren) ikke ved at publikum er så vandt til twists at den emotionelle impakt af voldtægtscenen forsvinder fordi vi ved at man ikke skal tage scenen for påtegnet og derfor har vi ikke ondt(er følelsmæssig involveret) af Anniston - vi ved sku godt at hun ikke bliver voldtaget i en mainstream film det kommer først når hun går efter Oscaren i en eller ande fremtidig indie flick.
Dertil beror detalierne i twistet på et gammelt hustler trick som er kendt fra andre film i utallige tilfælde.
Det korte og det lange filmen har ikke et fuldstændigt revolutionærende twist(dvs. at filmen ikke bliver vendt på hovedet) men ikke engang dette formår den at håndtere ordentligt.
Som du siger i anmeldelsen er det Annistons og Owens indledende manøvre der er gode og deres kemi bygger på andet end liderlighed som i Fatal Attraction - Owen er ensom og træt af datterens sygdom og søger selskab og forståelse udenfor ægteskabet og det kan Anniston give ham. Problemet er at han giver efter for pengeafpresning til fordel for at Anniston voldtægt ikke skal komme frem i offentligheden på bekostning af at hans hårdoptjente penge ikke kommer hans datters operation til gode - filmen har ikke i handlingen et troværdigt bud på hvorfor hans datters helbred må stå tilbage for Anniston. Jeg er kraftig irriteret over at det dilemma som Owen står i ikke er ordentligt underbygget i filmen og dette blandet med filmens ringe forståelse af plot behandling gør filmen til en parantes.