Efterhånden som filmen skrider frem bliver Alfie pillet ned da hans ego modtager en del hårde slag, og han begynder så småt at begribe sin situation. Her bliver filmen en anelse tvetydig. På sin vis er det svært at føle den store sympati med Alfie – hans selvmedlidenhed virker lidt kvalmende sammenlignet med de lidelser han påfører andre. Til gengæld forbliver Alfie hensynsløst ærlig om sig selv, og ender på mange måder som sin egen hårdeste kritiker. Sammenlignet med Susan Saradons karakter virker Alfie nærmest dybsindig.
Undervejs er tilskueren blevet glimrende underholdt. Historien vil ikke fremprovokere så mange løftede øjenbryn som før den seksuelle frigørelse, hvor den originale film fremkom, men derfor er det jo stadig værd at bliver forført.
#1 filmz-simpson 19 år siden
#2 filmz-sanjo 19 år siden
#3 Benway 19 år siden
#4 Tylerdurden 19 år siden
Kanon underholdning!
Se den og identificer dig med Alfie.
#5 filmz-kattetøz 19 år siden