Beklageligvis taber filmen som så mange andre af sin type gevaldigt pusten i sidste akt, hvor alle de løse tråde skal samles i en fart, og resultatet derfor hurtigt bliver nogle letkøbte og uoverbevisende sejre. Undervejs leveres der dog nok grin til, at underholdningen er bevaret, og Jims far – spillet af Eugene Levy – får denne gang udvidet sin medvirken, og han viser sig hurtigt at være et af filmens stærkeste komiske kort. Tilbage sidder man med en sympatisk, uskadelig komedie, der stadig har lidt af det hjerte, som f.eks. tilsvarende Adam Sandler-film så ofte mangler, og i hvis selskab man er forholdsvis godt tilpas, så længe løjerne varer. Men nu må den sidste bid af den udsatte tærte da vist også snart være fordøjet.
#11 Lord Beef Jerky 12 år siden
Jeg har selv set alt for mange American Pie film i mit liv. De første to er skam glimrende, men resten af dem jeg har set (jeg tror det er 4 stykker) var dybt elendige, og mærkeligt nok anser jeg stadig 3'eren som den værste. Jeg får sikkert set denne en dag i fjernsynet, men forventningerne er godt nok ikke særligt høje.... selvom der er fanboys på filmz, der er ellevilde.
#12 The Insider 12 år siden
#13 Batsy 12 år siden
#14 Batsy 12 år siden
#15 The Insider 12 år siden
#16 Batsy 12 år siden
#17 Collateral 12 år siden
Film er subjektive oplevelser. Hvorfor skulle det dog være en fan der sætter sig ned og anmelder filmen på en side som filmz, der forsøger at henvende sig til et bredt publikum. Man kan anskue film fra alle mulige synsvinkler, det er der gør et forum som dette så relevant, og når en anmelder griber fat om en film er det jo ikke ensbetydende med at det er den oplevelse alle vil have med den. Det giver imidlertid en mulighed for at få en fornemmelse af hvad filmen er for en størrelse og personligt er det kun noget jeg vil lade mig guide af hvis jeg i forvejen er tvivlende omkring produktet. Med hensyn til American Pie: Reunion ville jeg ikke være gået ind og se den uanset om anmelder så havde givet den 6 stjerner, da serien absolut intet siger mig. Fans vil formentlig gå ind og se filmen uanset om den får det modsatte. Altså er anmeldelsen underholdning for nogle, oplæg til diskussion for andre og guideline for de usikre eller tvivlende der eventuelt kender lidt til den givne anmelders øvrige smag, eller blot kan genkende argumenterne for eller imod som værende noget den givne person irriterer/glæder sig over i film.
Og så skal jeg nok holde mund om emnet i øvrigt. For nu.
#18 Lord Beef Jerky 12 år siden
#19 Batsy 12 år siden
#20 El vez 12 år siden
Hvor er det glædeligt at læse en anmeldelse af én, der tydeligvis har gode ord til overs for tidligere film i serien uden at være fanboy. Tak fordi du mindede mig om, hvorfor det er vigtigt :)