“Armadillo” er visuelt ualmindelig flot, og dens fremtræden er på mange måder lige ud af en amerikansk krigsfilm, så man næsten forventer at høre John Fogerty skråle “Fortunate Son” på lydsiden. Vi er vidne til en ualmindelig fremragende dokumentar, der som få formår at bringe os tæt på soldaternes hverdag, og som efterlader et uudsletteligt indtryk.
Uden fortællerstemme lykkes det at formidle beretningen om soldaterne, så de enkelte folk bliver individuelle og vedkommende personer. Man ser dem som de store knægte, der er draget af sted mindre af pligtfølelse end af længsel efter eventyr og spænding. ”Det er lidt ligesom fodbold. Det ville være surt at træne uden nogensinde at spille en rigtig kamp,” forklarer en af de unge fyre. Ja måske, men det er de færreste fodboldkampe, der efterlader døde dyr, soldater og civile i deres slipstrøm.
Filmz TV har talt med instruktøren bag “Armadillo”. Du kan se interviewet her.
#11 ks 14 år siden
Eneste anke jeg umiddelbart har, er at den var en smule glad for at manipulere sin seer indimellem. Særligt gennem brug af musik, og så et enkelt meget "computerspil er forklaringen" klip.
#12 cyberzed 14 år siden
Personligt har jeg ændret min karakter på filmen for jeg synes egentlig ikke den er så god igen, Ross Kemp gør det i mine øjne langt mere interessant i hans dokumentarer på Discovery. Det er alt for lidt om soldatens mentale tilstand i filmen. Derud over synes jeg faktisk at der mangler en speaker mange steder til at oplyse hr. og fru Danmark om lidt flere detaljer.
#13 ks 14 år siden
Og der er da utallige scener, hvor det netop handler om soldaternes mentale tilstand og forandring.