“Børnehjemmet” svinger mellem realistiske drama-scener og overnaturlige skrækscener, og et eller andet sted i midten opstår et magisk vakuum, hvor det virkelige og uvirkelige opløser hinanden. I dette vakuum har Bayona fordelagtigt råderum for en dyster godnathistorie. “Børnehjemmet” er et mørkt eventyr uegnet for børn, der om end ikke helt udstråler samme originalitet og kreativitet som Guillermo Del Toros egen “Pans labyrint”, så giver den i hvert fald et effektivt kontinuerligt gys og et foruroligende indblik i skyggesiden af de levede lykkeligt til deres dages ende-historien.
#11 filmz-BrotherJack 16 år siden
Fuldstændig uenig.
Politiet er endnu mere langt ude i skoven, i forhold til realisme, da de selvfølgelig ville tage moderen mere seriøst, når hun FAKTISK finder børneskeletter i skuret.
Generelt skulle den bare have holdt sig 100% i hendes mentale tilstand, hvis der ikke skulle sås nogen tvivl. Den skulle have været mindst ligeså modig som "The Shining" hvis den skulle have virket
#12 Slettet Bruger [3987167389] 16 år siden
Måske er der ikke tvivl om at
Det er en fejl mange gyserfilm lider af, at de evt. overlevende pludseliog indser, at man bekæmper eller kontakter det overnaturlige på en eller anden tilfældig måde...
#13 filmfan 16 år siden
Prøv iøvrigt at tænke over, hvor tæt beslægtet filmen er med H. C. Andersens korte men grumme, grumme eventyr "Historien om en mor":
"Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret, og imellem med et dybt Drag ligesom om det sukkede; og Moderen saae endnu mere sorrigfuld paa den lille Sjæl."
#14 filmz-BrotherJack 16 år siden
Jeg forstår godt at tingene hænger sammen, men jeg mener filmen er for ivrig om at berette om hvordan den hænger sammen. Det synes jeg bare er ærgeligt, da den i sin hypnotiske, stemningsmættendeog romantiske fortælling, kunne have været noget større end en effektfuld (super)velfungerende gyser med en fantastisk slutning. Den ligger desværre et sted imellem kunstfilm og mainstream, og blev for mig en LIDT utilfredstillende oplevelse. En god film, uden tvivl. Men den tilfredstiller mere end den udfordrer, hvilket jeg altid synes er synd uanset genre mm.
#15 filmfan 16 år siden
Jeg er egentlig meget på linie med dig, når talen går på hvorvidt filmen kan kaldes kunst eller blot mainstream. El Orfanato bliver sikkert ikke en klassiker a la Rosemarys Baby - en film, der stadig er "ny", nu 40 år efter - dertil er den lidt for redundant, lidt for overtydelig. Men El Orfanato er alligevel, det bedste vi har set indenfor sin genre i det seneste årti - vil jeg vove at påstå.
#16 filmz-BrotherJack 16 år siden
Enig.
#17 pulse83 16 år siden
Come to papa, Blu-Ray udgivelse!
#18 filmz-Narniabæver 16 år siden
#19 duuk74 16 år siden
Selv efter det hele blev "forklaret" i filmen fes det ikke ind.
Først efter jeg gik ind på imdb og læste diverse posts omkring den, var der nogle ting der faldt på plads. Dog var der ligeså mange spørgsmål der blev rejst.
Min pointe er nok, at jeg desværre ikke fik en specielt god oplevelse ud af filmen. Jo der var et par gode stemningsmættede gys, og billede og lydsiden var fremragende. Men for mig er det ikke optimalt at skulle ind og læse om filmen efter at have set den, for at få den til, nogenlunde at hænge sammen. Jo det forklarede da nogle ting, men ændrede ikke på den oplevelse jeg havde da jeg så den.
#20 duuk74 16 år siden
Min pointe med ovenstående indlæg er nok, at jeg ikke har noget imod at skulle tænke over en film efter den er færdig - faktisk elsker jeg at der er stof til eftertanke.
Det skal bare være over centrale plotelementer der giver basis for en overordnet forståelse af filmen.
Jeg sad flere gange i filmen og tog mig selv i a tænke "hvad er det jeg sidder og ser?" Er det en gyser eller et drama?
Jeg tror måske filmen vakler lidt mellem flere genrer, og egentlig tror jeg at det ville ha været en bedre film, hvis den havde skåret lidt mere ind til benet og været lidt mere fokuseret. Kill Your Darlings?
Det var nok i bund og grund det der "afvæbnede" mig da jeg så den.
Når det så er sagt, er det jo ikke den værste kritik man kan give en film. Jeg følte virkeligt at der var potentiale til noget stort.