Det har Tom Hanks til gengæld, og mens Paul Greengrass udnytter sin mangeårige erfaring som hæderkronet dokumentarist til at skildre forløbet med en tryllebindende autenticitet (kameraet kommer så tæt på personerne og stridighederne, at man bogstaveligt talt sitrer), imponerer Hanks med en vidunderligt underspillet præstation som Phillips. Det er tydeligt, at hverken Hanks eller Greengrass stiler efter et overfladisk, storladent helteportræt, men snarere et sobert portræt af en ordinær mand under ekstraordinært pres, der fornemt hylder vovemodet i hverdagsmennesket. Hanks har aldrig været bedre, end han er i filmens hjerteskærende slutminutter, og rejsen dertil er i dén grad en biograftur værd.

Se også: Filmz TV møder “Captain Phillips”-instruktøren Paul Greengrass

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#31 Ispep 11 år siden

#30

Jeg synes faktisk også der var noget usagt mellem de to karakterer, som selv Michael Mann ville kunne nikke genkendelse til, selvom det indrømmet føles mere åbenlyst hos Mann.
Gravatar

#32 Kyllingebenet 10 år siden

Så fik jeg også set den, og hold op hvor var den god. Spændende hele vejen igennem, og især de sidste fem minutter med Tom Hanks fik mig, jeg fik virkelig en klump i halsen! :) jeg troede ellers ikke, at han havde det i sig mere, meeeen... der snød han mig godt nok.
Mental striptease..

Skriv ny kommentar: