“Clerks II” er en glimrende fortsættelse, der forsøger at gå nye veje, dog ikke helt uden problemer undervejs. På dvd har vi glæde af en 2-disk udgivelse i topklasse, hvor både de tekniske aspekter og ikke mindst ekstramateriale er repræsenteret ganske fremragende.
#11 filmz-brint 17 år siden
Det jeg mener, er at det føles som om, at Clerks II er blevet lavet alt for hurtigt. Ligesom så mange andre Hollywood flim er nu til dags. Og så vidt jeg ved laver man kun film for at tjene penge, selvom Kevin Smith selv har udtalt at han, da han lavede Clerks, kun lave film for at have det sjovt med sine venner. Men som jeg også sagde, så virker Clerks II ikke til at overholde Kevin Smith gamle "ideologi". Filmen er simpelthen for flad.
#12 filmz-Kadann 17 år siden
Mon ikke der er folk som laver film p.g.a. andet end penge..?
Men ok, takker for forklaringen, så er jeg da sikker på at jeg er helt uenig med dig. :)
#13 filmz-hut 17 år siden
Det er et dobbelt-arrangement, hvor de først viser Clerks, og derefter Clerk II. Glæder mig helt vildt, hvis II'eren skuffer kan man jo altid gå hjem med et glædeligt gensyn...
#14 NightHawk 17 år siden
Er slet ikke enig i, at filmen er flad og ,kan man så i samme åndrag tilføje, altså ikke har noget at komme med. For det har den rent faktisk også selv om det er på et let fordøjeligt plan, der ikke kræver den helt store analyse. (Det vender jeg lige tilbage til).
Kan heller ikke se, at den virker som om den er lavet for hurtig. Burde man ikke omvendt sige, at Smith og Scott Mosier har haft ret go' tid til den 2'er her, som jo har været oppe og vende de sidste 3-4 år. Jeg er da pænt sikker på, at de har taget sig den tid der sku' til for, at lave en manuskript der trods sin umidelbare overfladiske attitude og den lumre filosofisfe dialog, har tyngde både på det humoristiske plan men også det personlige.
Det starter jo som det plejer. Dante prøver at være moden og Randall gør alt hvad han kan for at være det stik modsatte. Og indrømmet, ja så går det lidt trægt i starten af filmen, men da først Elias dukker op, (hamrende morsom spillet af Trevor Fehrman), ja så kommer der for alvor gang i laksegade og herefter er humorkurven stødt stigende.
De 3 steder hvor jeg fik ultimative latterkramper var 1. "Rigenes Herre Trilogien vs. Star Wars Sagaen" hvor Randall får Marshall Flinkman til at ørle ud over disken. Dialogen er virkelig godt skrevet her og ping pong spillet imellem Randall, Marshall og delvist Elias fungerer genialt i bedste oldschool stil. Alene Randall's "fysiske" gennemgang af de 3 "Rigenes Herre" film er sindsygt sjovt, IMO.
Nr. 2 sjoveste scene er hele racediskutionen, hvor Randall roder sig ud i et grotesk pinligt verbal duel med et sort ægtepar, der venter på deres mad i Mooby's. Randall's afsluttende bemærkning og realisering af hans bedstemors slangudtryk, lå jeg flad af grin over.
Randall : "Min bedstemor kaldte en knækket ølflaske, for en negerkniv!"
Dante : "Randall"!, (meget pinlig berørt)
Randall : "Hmm, nu jeg tænker over det var min bestemor muligvis racist". :D
Scene 3 : "Kinky Kelly and the horny Stud". Og lige da man tror man har set alt, chokerer Smith med en scene så over the top, at man ikke kan gøre andet end at overgi sig. Selv Elias smider hæmningerne her. Det er hamrende plat og hamrende barnligt, men hold kæft hvor er det dog bare hamrende morsomt. :D
Og så tilbage til det med tyngden i manuskriptet, Jo, den er ikke stor, men den er der dog og viser at Smith også har et andet formål end blot at spille smart og leve godt af fordoms succes :
Da Randall og Dante + Jay og Silent Bob ender i fængslet tilsidst, gir Smith sin film og afslutningen på sit univers en befriende ærlig selvkritik, uden på nogen måde at unskylde det han har opbygget siden 1994. Det gør han da Randall langt om længe erkender, at alderen trykker og at selv om man, og her tror jeg Smith både taler om sig selv og højst sansynligt også om sine fans, gerne vil forblive en drengerøv forevigt, ja så vil de fleste af os jo i bund og grund på et tidspunkt gerne ha' et fast holdepunkt/noget langtidsholbart at læne os op af. Det være sig enten familie, job, karriere, venner osv.
Så Randall tar endelig en fast beslutning,
Jeg syntes det er en fed afslutning generelt Smith får lavet her. Havde han omvendt valgt, at la' Randall og Dante forblive de samme typer de var i 1'eren og delvist i 2'eren til den bitre ende, ja så havde Clerks 2 slet ikke haft samme effekt på mig.
Jo den er plat og vulgær osv i sin humor og banal i sin handling, men Smith får sgu alligevel smidt et budskab ud tilsidst, som de fleste vel kan nikke genkendende til.
Jeg gir filmen 5/6.
#15 chandler75 17 år siden
Hele Star Wars vs. Ringenes herre virker allerede en anelse anakronistisk og uaktuelt, og viser, at Smith skrev filmen for 2-3 år siden, da sådanne ting var rigtig sjove og på deres højeste.
Racisme-tingen kører for langt ud, og hele 'porch-monkey' rutinen blev hurtigt gammel og påtaget. Selv Randal er ikke så dum.
Interspecies erotica-delen var sjov til at begynde med, men igen blev den trukket for langt ud. Især Beckys kommentar om, at hun er "disgusted and repulsed" men ikke kan se væk virkede out-of-character, selvom det sikkert så sjovt ud på papiret, da Kevin Smith skrev manuskriptet.
Jeg købte heller ikke helt slutningen... Det var noget med at tage ansvar for sit eget liv ved at være selvstændig - hvilket Dante og Randal så gør ved at starte deres egen butik op, så de ikke skal stilles til ansvar for en sur chef men kun overfor sig selv. Men jeg kunne ikke glemme Randals kommentar fra den første film om at "This job would be great if it wasn't for the fucking customers."
Alt i alt var jeg dog alligevel ganske underholdt, selvom det nok mest skyldtes nostalgiens gensynsglæde. Den gav mig nok først og fremmest lyst til at gense "Clerks." :)
#16 NightHawk 17 år siden
Du har da ret i, at "Ringenes Herre vs. Star Wars sagaen" sketchen ikke er højaktuel, men derfor er den nu stadigvæk meget morsom ved det, at det sjove ligeså meget består i den konstante kamp, som harcore filmfans har med hinanden via. provokationer/venlige drillerier osv. som de fleste enten har oplevet, eller selv har deltaget i.
Så for mit vedkommende var det ligså meget battlen, som det var selve emnet der gjorde den scene sjov.
Mht. racisme joken så er den ikke sjov fordi han sviner dem til. Nej humoren ligger jo i at det er så fandens pinligt at overvære, også selv om man sidder hjemme i sofaen. Nej, Randall er ikke dum her, han spiller jo blot dum for med vilje, at provokerer Dante og sætte endnu en diskution igang, så han kan få sine egne holdninger til at gi' mening. På en måde, selv om det er simpelt, så har Randall jo en pointe, idet han påpeger overfor Dante, der belærer ham om hvem der må sige hvad, hvornår og hvorfor at det så er en form for omvendt diskrimination. Ok, det er langt ude, og så alligevel ikke helt.
Vil gi' dig delvist ret i, at "æsel scenen" og Beckys måde at skifte karakter på er lige lovlig syret. Men hele scenen skal jo bare være der for, at forage og frembringe latter på en (undskyld det platte orvalg) dyrisk facon, så man kan vel sige at anything goes, her. Dog er Becky's forvandling i scenen ikke helt utroværdig, da hun jo tidligere i den "højfilosofiske" debat om "Ass to Mouth", hvor hun er stærkt imod, slutter af med lummert at viske til Dante, at "det kan jo ske i kampens hede" og dermed afslører, at der under huden på hende eksisterer en lummer persona. :)
#17 filmz-Yasw 17 år siden
Mængden af "kundechikane" er måske heller ikke så stort som man kunne have ønsket, da det var en af de rigtig gode ting fra den første film, men som nævnt skal det vel heller ikke være en kopi.
Kan dog ikke helt se at den skulle være offer for en Hollywood kommercialisering. Man har sat farver på og poleret lidt hist og her, men ellers er det da stadig den menenskelige dialog der er i centrum og ikke kulisser og effekter.
#18 Bates 15 år siden
Clerks havde en vis charme, og historie at fortælle. Det synes jeg overhoved ikke er tilfældet her. Det hele virker meget fladt (både fra dialog til historie) og påtaget. Skuespilpræstationerne går fra at være jævne til deciderede dårlige, og jeg kan vitterlig ikke forstå hvordan folk kan give 5/6 til denne.
Når alt kommer til alt, så er det en såre simpel historie, og den burde kunne reddes hjem af skarp dialog, og gode observationer, men det er ikke tilfældet her. Det hele bliver bare meget jævnt og kedeligt. Dog er "Jay & Silent Bob" indslagene morsomme.
Kevin Smith er hylende morsom I Smodcast, og jeg ville også rigtig gerne kunne lide denne film, men det er i den grad en ommer.
2/6