Filmen er velspillet over hele linjen, og i rollen som Ian Curtis er Sam Riley fremragende i alle aspekter og har en til tider næsten skræmmende lighed med kultfiguren. Han synes kun at kunne udtrykke sig til fulde gennem musikken og teksterne, og vi fornemmer med al tydelighed, hvor tæt forbundet hans lidelser og hans talent er. Gruppens fantastiske og uopslidelige musik strømmer gennem lydsiden og løfter historien. Hvis Sex Pistols er energi og oprør, er der en anderledes desperation og indadvendthed over Joy Division, og musikken bliver sømløst en del af handlingen.
At Anton Corbijns talent spænder langt udover fotografering og musikvideoer, efterlades man ikke i den mindste tvivl om. “Control” er en imponerende debut, og forhåbentlig blot den første af flere film fra hans hånd. På trods af de glimrende musikbiografifilm, der har fyldt salene de sidste par år, så er “Control” slet og ret den bedste og mest hjerteskærende musikfilm i meget lang tid. Filmen fortæller med sikre skridt sin triste historie, men den formår samtidig usentimentalt og uopstyltet at række udover sig selv og ind i det alment menneskelige. Ikke ulige Joy Divisions egen musik.
#1 dolphinfriendly 16 år siden
6/6 herfra
#2 thomasegebaek 16 år siden
jeg vil sindsygt gerne se den film, men den går ingen steder og ingen jeg kender giver en skid for Joy Division
#3 jesperhp 16 år siden
#4 RasmusFL 16 år siden
#5 filmz-BrotherJack 16 år siden
- uden tøven.
#6 RasmusFL 16 år siden
Læs min anmeldelse på scope.dk under brugerindlæg.