Helt igennem forfærdelig film og jeg prøvede vitterligt at gå ind til den i håb om en positiv overraskelse, men nøjjj en omgang bras. Scott's værste siden "A Good Year". Vender tilbage med en dybere anmeldelse senere på dagen.

2/6

#13

hehe, jeg arbejder på det (blev afbrudt af gæster og nogle gøremål), selvom jeg nok ikke burde skrive mere end 1-2 sætninger da filmen ikke fortjener ret mange ord.

The Counselor

Ridley Scott’s nyeste film The Counselor, skrevet af romanforfatteren Cormac McCarthy, som desværre skulle vise sig at være en hamrende dårlig ide. Scott’s forunderlige alliance med forfatteren Damon Lindelof på Prometheus er mig stadig en gåde, men det er næsten et større mysterium, at Scott vælger en uprøvet mand og sætter sin lid til McCarthy kan diske op med guldkorn i form af et solidt filmmanuskript. Det kan han så IKKE. Den ellers simple handling er mildest talt en rodebunke rent fortælleteknisk og efterlader en med mange løser ender i håb om at fremstå mere ”intelligent” end skidtet egentlig er.

McCarthy har stort besvær med at få etableret sine karakterer, som mere virker som omvandrende zombier end rigtige mennesker. McCarthy dækker tydeligvis over manglerne ved at begive sig ud på lange moralske og lommefilosofiske drøftelser om de valg og beslutninger vi mennesker tager, men snakken har ofte ikke andet på sig end banaliteter og gentagelser. Derfor er det også utroligt svært at kere sig for de involverede parter (inkl. Kærlighedsaffæren). De store navne, som skulle fungere som et trækplaster, fungerer blot som kedelige brikker. Værst er Diaz. Filmen opbygger aldrig den fare der ulmer omkring vores centrale figurer, når Scott og co. konstant insisterer på en bøvlet sniksnak, som gør tempoet ujævnt og manuskriptet diffust.

Fint teknisk håndværk og filmen kommer da lidt op i omdrejninger mod slut, men den manglede også noget elementær suspens, som den prøvede at opbygge, men lykkedes ganske enkelt ikke med. Jeg tror ikke der er håb for Scott længere, desværre. Det her er endnu et fejlskud.

2/6

Hvis Scott skulle foretage en opgradering af sine kompetencer, så ville jeg først og fremmest foreslå et management kursus i at håndtere producenter og filmselskaber, så han fik fuld kontrol over sine udgivelser. Om det vil være nok, eller han blot også selv har for travlt til at "komme videre" med næste projekt skal jeg lade usagt, men status er, at ingen har et CV med extended og directors cut udgaver som Scott, som i den grad trumfer theatrical versionerne.

The Counselor røg hurtigt af plakaten og fik et renomé, som noget lort. Det er dog værd at bemærke, at det ikke var en enig hærskare af anmeldere, men ... igen forledes man til at sige, et splittet korps. Tjekker man således Metacritic ud, har man 3 x 1/3 anmeldere, som spreder deres mening ud fra top til bund i næsten lige forhold. Det er en sjælden forekomst af spredning.

Men der er i den grad også tale om en pessimistisk film, som tilmed helt undlader at fortælle publikum, om grundene for deres involvering i de plotforehavender, som udspiller sig og det er absolut ikke en tilgang, som borger godt for en mainstream omfavning af filmen. Er filmen uinteresseret i at etablere fortid, så er den til gengæld koncis mht. at udstille grådighed, som det underliggende tema, eksekveret filmisk kynisk og meget lidt underholdende.

Counselor fik, ikke uventet, et extended cut, der desværre har været "ret stille om", men som for flere kritikere i den grad ændrede deres syn på filmen. Jeg fik ikke set theatrical udgaven, men heldigvis den nye udgave ... et par gange ... efter anbefalinger fra flere kritikere. Selvom Cormack mod slutningen hengiver sig til en lige lovlig ekstrem David Milch dialog, som skal fordøjes to tre gange, så er det undervejs netop disse dialoger mellem filmens parter, som tegner "spillebrædtet" for hændelserne og giver en form for filosofisk mening med galskaben og denne forunderligt syge, kriminelle underverden og et system, som egentlig ikke baserer sig så meget på Godfather'ish vrede og hævn, men mere på bare at "være" og at udføre sine udåder, for at håndhæve de myter, som sikrer branchen en lind strøm af overskud på bundlinien.

I en tid, hvor vi oversvømmes af skabelonsmareridtsagtig laveste fællesnævner mainstream, som kan sørge for at boxofficetallene er positive, ligner Counselor et sublimt fejlskud, som måske overvurderer den almene biografgængers investeringsvilje i et Ridley Scott krimidrama. Eller måske er problemet rettere, at Scott mindre end nogensinde, har i sinde at leve op til den almene biografgængers ønske om, at Scott nu engang bare laver de film, som ligner de Scott film den almene biografgænger nu engang kan lide. Havde Counselor, ihvertfald den extendede udgave, været et værk af en ukendt australsk debutinstruktør, var den aldrig sunket til bunds overfor film som American Hustle og The Wolf of Wall Street.

7/10

Ispep (19) skrev:

Pudsigt argument. Ved ikke om det holder vand. Det ved jeg nu ikke. Jeg synes måske ikke helt du kan stille tingene sådan op endsige være sikker på, at filmens skæbne ville være bedre med en ukendt instruktør.

Nej, det kan jeg af gode grunde ikke, men jeg kan have mine formodninger :)

Det er korrekt, at forventningerne kan være forskellige i forhold til hvem der står bag men jeg tvivler på man vil se mindre igennem fingrene - bare fordi en debutant instruerer. Nuvel, har ikke set DC-udgaven af filmen, selvom jeg ikke rigtigt tror på 20 min kan gøre underværker.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, hvad der "gør det" for dig, men kan kun henvise til en del af de anmeldelser jeg får frem, når jeg laver Googlen "extended cut Counselor review" og hvor jeg har forsøgt at forstå, hvad der er forskellen på de to versioner, nu jeg ikke har til hensigt selv at se "originalen" og ikke mindst, hvad det ER, som disse anmeldere lægger vægt på, når de finder den version bedre.

Eng! Den er ikke specielt underholdende for den gennemsnitlige seer, men det er vel heller ikke målgruppen Scott forsøger at ramme denne gang, men mere et voksent og seriøst publikum. Dens målgruppe er vel dem, som elskede "No Country For Old Men". En sammenligning, som måske nok er urimelig, men alligevel et glimrende eksempel på, hvor meget forskel der kan være rent kvalitetsmæssigt fra Coens og så Scotts ældre dage.

Jeg er slet ikke uenig i, at The Counselor ikke kan måle sig med "No Country for Old Men", men den (extended cut) er et glimrende biografalternativ til mængder med mainstreamfilm de sidste 6 måneder, som absolut ikke har haft "noget nyt under solen".

Hvis barren er Bay, Emmerich og Berg, så siger det så sandelig alt om mainstream.

Hollywood satser sjældent og min henvisning var til de 80% af alle store mainstream Hollywoodsatsninger, som efterhånden er af superhelte eller animeret karakter, hvor man nærmest på forhånd kan garantere et positivt afkast. Derudover var den for min del, mere seværdig end netop American Hustle (som jeg fandt umådelig kedelig) og Wolf of Wall Street, hvor man har en instruktør i den anden ende af spektret, som desperat stadig søger anerkendelse gennem at lave de film, han allerede én gang har lavet. Man skal ikke underkende forventningens glæde.

Desuden, så finder jeg det forkert at referere til skrammel - for at løfte svagere film over skrammel. Hvis du endelig skal drage paralleller, pointere noget eller referere til andre film, så synes jeg da det er vigtigt at understrege, at The Counselor altså er tænkt som en mindre film med beskedent budget - som er i samme prisklasse som film som TWBB, NCFOM, etc.

Derfor jeg også nævner American Hustle, Wolf of Wall Street og kunne også have smidt andre film med i suppedasen, som Out of the Furnace. Stor fan som jeg er af Steve McQueen, så finder jeg selv 12 Years a Slave, mindre gensynsvenlig end The Counselor, fordi selv McQueen forfalder til en ordinær historiefortælling på den pompøse klinge.