“The Counselor” er en foruroligende film, der leverer et iskoldt portræt af den kriminelle over- og underverden, centreret omkring narkohandlen mellem USA og Mexico, og en film, som på provokerende vis sætter menneskelig moral til diskussion. Den er hjulpet stærkt på vej af sublime præstationer fra Fassbender og andre prominente navne som Javier Bardem, Penelope Cruz, Brad Pitt og Cameron Diaz. De sørger især for, at den afventende første halvdel formår at sætte scenen – filmisk såvel som filosofisk – for den nådesløse anden halvdel, hvor ugerninger og velgerninger straffes (hårdt). Det er en djævelsk og ubehagelig film, men en aldeles fremragende en af slagsen!
#21 Ispep 10 år siden
Vil ikke afvise DC-versionen, som værende bedre. Men jeg har stadig alvorlige problemer med filmen, som helhed.
Det gav lidt mere mening at inddrage de lidt mindre mainstream film ;) Men jeg er uenig med dig. Fandt faktisk American Hustle og Out of The Furnace fremragende (8/10). Bevares, intet nyt under solen men Russell's instruktion af skuespillerne er i særklasse, som filmen vinder meget på. Jeg hylder gerne en klassisk velfungerende skabelon, som Argo. Jeg hylder gerne en instruktør der har styr på basale virkemidler (husker da også, at du sætter pris på disse ting eller har noget ændret sig?).
Det samme gør sig gældende med filmen "12 Years a Slave". "Ordinær" og "pompøs", jovist.... som mange andre storfilm med store temaer fra tidernes morgen og frem til nu, som er anset som store klassikre. Jeg var sgu solgt og filmen gjorde kæmpe indtryk og appellerede til følelser, som mange vil sætte sig ind i. Det er også et emne som pr. definition "taler" bredt, uden den nødvendigvis er blevet gjort for mainstream.
#22 Rust Cohle 10 år siden
Jeg er helt enig med dig i, at det basale er på plads i disse film. Men "at the end of the day", så skal der ikke kun tjenes penge på gyngerne, men også karrusellerne og der er jeg undervældet, hvad angår, at disse film fanger mig ind i deres historie. Argo går vel ind i Oscarhistoriebøgerne hånd i hånd med Crash og Ordinary People, som ... what the fuck happened here?!?! American Hustle var et fornemt forsøg på at fortælle en film foregående i 70'er rammer i en kontekst af den filmtradition, som netop var udbredt i det årti. Et forsøg som i den grad får mig til endnu mere at holde af alle de dejlige sammenlignelige film af Alan J. Pakula, Sydney Pollack og Sidney Lumet for perioden, som bare ... stadig ...er så meget mere spændende.
Jeg har intet imod klassikere, hvilket de er blevet af en grund. Men 12 Years a Slave binder sig netop så strengt op på klassikertraditionen tematisk og narrativt, så det mere er at forsøg på at genskabe indenfor sikre rammer, end at fortælle så blændende, som McQueen formåede i både Hunger og ikke mindst Shame. Jeg så filmen og sad med følelsen .... ja ... det var ganske storslået, men på den ikke så fede Spielbergske måde. Og det ikke fordi, det ikke var fortalt med respekt og følelser. Det var bare en gammelkendt fortælling i en skabelon, som ikke havde brug for at blive fortalt endnu engang, indenfor selvsamme skabelons rammer. Det sikre Oscar kort.
#23 T. Nielsen 10 år siden
#24 Ispep 10 år siden
Var den så slem igen? I hvert fald ikke for mit vedkommende. Fermt iscenesat heist/spændingsfilm med god portion humor. Man kan nemt afvise den som værende "skematisk" men den er aldeles velfungerende synes jeg. Sætter ganske vist ikke dybe spor og The Master slår den klart, men har svært ved at brokke mig over en film der fungerer godt på præmisserne. Den holdt mig i jerngreb.
#25 Rust Cohle 10 år siden
#26 B.Pedersen 9 år siden