David Lynch er for mig først og fremmest en filminstruktør. Ham, der mystisk skræmmer mig med mordet på Laura Palmer til en god kop kaffe på en diner i “Twin Peaks”. Derfor er det ærgerligt, at “David Lynch – The Art Life” ikke berør den del af hans karriere mere, end det er tilfældet. Det hele er processer og inspiration fra privatlivet og malerkunsten. Havde det dog bare været om hans film, så havde jeg været glad. I stedet sidder han bare der, kunstneren, David Lynch.
