“The Deep Blue Sea” er en af den slags film, som ofte bliver kaldt gammeldags eller stiv af visse sjæle, men for undertegnendes vedkommende er filmens totale mangel på “trendyhed” på mange måder netop dens største styrke. Her er for en gangs skyld en moden film, som tiltror sin tilskuer nok begavelse til at følge en længere samtale, og som tør opstille nogle vanskelige dilemmaer, som vi alle på forskellige måder må slås med. Bør man følge fornuften eller følelsen? Gælder det drømmen eller realismen? Og fører de mon begge i sidste ende til det samme sted?
#1 x marks the spot 12 år siden
Anyway.. Jeg synes, det var en meget tung, deprimerende og langtrukken affære. Gode skuespillere - men ikke en film jeg vil anbefale.
#2 fatcat 12 år siden
#3 Richard Burton 12 år siden
Den lange slutsekvens er følelsesmæssigt lige så hård en nød at sluge, som afslutningen i Waterloo Bridge.
#4 doom WAD 12 år siden
Me2. Og den er guilty please for mig; ellers havde jeg aldrig klikket her.