“Den magiske legetøjsbutik” har oplagte temaer i Erik og Molly som venskab og “det at blive voksen”, men overraskende tager den også fat på, hvordan man skal tackle at tage afsked med mennesker, der ikke kommer tilbage igen. Mester Magoriums afsked giver et følsomt strøg og berører noget i en børnefilm, som de fleste voksne ikke engang er afklarede med. Børn bliver taget alvorligt – på en ikke alvorlig måde. Det største scoop i “Den magiske legetøjsbutik” er Zach Helms måde at tale til det unge publikum på. Filmen er fyldt med små, sjove anekdoter, finurlige sketches og et fantastisk, umuligt univers, der kun kan blive muligt i hovedet på det rette publikum med fantasien i orden. Dermed er det ikke sikkert, filmen er for alle, men for dem, der tør slippe det indre barn ud, er det et forbistret charmerende bekendtskab.
#1 Slettet Bruger [3608412311] 16 år siden
Og efter hvad jeg har set af den eftersynkroniserede, så mener jeg altså at det er direkte ødelæggelse af filmen - som maelström i sin anmeldelse dog ikke mener.
Jeg er enig i at det er en ganske magisk oplevelse at se filmen, men dog at den danske udgave nok ikke egner sig til det lidt ældre publikum - men at originalen virkelig også formåede at imponere og fange mig, selvom familie-/børnfilm normal har svært ved at fange min interesse.
Så en ganske god film, som også har noget til det ældre publikum.
#2 mar16 16 år siden
#3 elsotho 16 år siden