Til gengæld så lider den under sine grundlæggende fattige personer, der er for endimensionelle til at vække synderlig empati eller interesse. Flints figur har ellers muligheder nok faderens skuffelse, mobningen og hans excentriske personlighed. Men filmen investerer aldrig tid nok i nogen af disse sider. I stedet bliver han – ligesom filmen – en hob af løse ideer uden følelsesmæssig punch. Det er en skam, for ellers er der rigeligt af charme i fortællingen, der dog mest af alt virker som den junkfood, der falder fra himlen: Den tilfredsstiller smagsløgene undervejs, men efterlader også en noget hul fornemmelse bagefter.
#1 Crash 16 år siden
#2 Ericmase 16 år siden
#3 filmz-Narniabæver 16 år siden
#4 ckn 16 år siden
#5 matiasjorgensen 16 år siden