Lars von Triers seneste guldæg vil nok ikke gå over i historien for sine tekniske kompetencer, selv om tanken om Automavision rummer en vis fascination. Væsentligere er dog den velslebne og tragikomiske fortælling, der udsættes for konditioner og hårde afprøvelser i von Triers egen version af et dansk folkekomedieunivers. Bedst er – ud over de muntre indslag og metafilmiske referencer – det veloplagte og tilsyneladende improvisatoriske skuespil fra særligt Kristoffers Jens Albinus. Alligevel fornemmes det, at “Direktøren for det hele” blot er et stykke venstrehåndsarbejde fra en instruktør, der har noget større i vente.
#11 The Insider 17 år siden
Så er det da en udmærket intention - såfremt han formår at skabe et resultat der afspejler den intention.
Netop. Ligesom en lydmand kan vælge at dysse ned for atmosfæren, mindske mængden af panoreringer, prioritere dialogen mm. (måske fordi intentionen er at fremhæve karakterernes ensomhed, hvor kedelige deres omgivelser er eller hvad ved jeg....) for dermed at skabe et resultat, der forhåbentlig afspejler intentionen - så at sige. Men der kan jo ikke være et resultat, uden en intention, så jeg kan ikke forstå, hvorfor intentionen er ligegyldig.
Hele denne diskusion er begyndt, fordi der sås tvivl om, hvorvidt anmelderen har misforstået filmens auditive intentioner. Jeg har som sagt ikke set filmen, men jeg synes, det er et værdigt, interessant argument (derudover er jeg også stærkt uenig i, at Triers film generelt er lydmæssigt uinteressante). Egentlig er det svært at debatere, fordi vi begge ikke har (formoder jeg) set/hørt dvd'en, men der er en generel tendens blandt nogle anmeldere at vurdere mængden af effekter, snarere end brugen af effekter.
#12 king b 17 år siden
Jeg synes dog, at vi kommer lige lovligt langt væk fra udgangspunktet i #10, når der siges, at "jeg kan skam godt leve med sort/hvid billeder, mono-lyd osv, men ikke at man dækker inkompetence og dovenhed ind under "dogmeregler" og eksperimenterende film."
Det, der kendetegner Triers film er jo på ingen måde inkompetence eller dovenhed. Tværtimod tager Trier som få stilling til hvert eneste aspekt af sin film, inklusive lyden. Og det som ærgrer mig er, at anmelderen slet ikke tager stilling til de æstetiske principper, der lægger bag lydsiden og i øvrigt fremviser en sørgelig arrogance, når han nedgør Triers lydsider generelt.
Jeg siger ikke, at en anmelder skal skrive spalte op og spalte ned om de æstetiske overvejelser, der ligger til grund for en film, men man bliver trods alt nødt til at forholde sig til, hvad det er for nogen greb, en filmmager gør. Selvfølgelig er det ikke kun tanken, der tæller, men den er altså værd at tage med, når man bedømmer et værk. Og det virker ærlig talt voldsomt malplaceret at begynde at klandre Direktøren for det hele for at mangle atmosfærelyde, når nu en del af lydkonceptet er ikke at bruge nogen sådanne. Og så er jeg egentlig bedøvende ligeglad med bøvser, alu-dåser og jungelyde.
Man kan ikke kalde Trier hverken doven eller inkompetent. Men nogen gange fristes jeg til at anklage Uffe for at være det.
#13 filmz-vassago 17 år siden
1: Gode intentioner er ok, såfremt resultatet er ok. (men stadig ligegyldige for seeren)
2: Gode intentioner er ubrugelige, såfremt resultatet ikke er ok.
Personligt vil jeg da hellere have at resultatet bare er godt, og så være fuldstændig ligeglad med alle de intentioner der nu engang måtte være med lyd, billede, historie. Hvis jeg sætter mig ned og ser en film, og misser alt muligt, som filmmagerne havde tænkt sig så har de fejlet (mig) - og intentionerne kunne være nok så gode.
Jeg vil, og har ikke tiden, til at sætte mig ind i samtlige filmfolks intentioner med film - og kan kun derfor kun forholde mig til slutproduktet. Det er muligt, at den ekstra viden kunne ændre mit synspunkt for filmen, men det ville ikke blive en bedre film.
Jeg har heller ikke set filmen, og har heller ingen planer om at se den, da jeg er en af dem der synes at Trier er en mand hvis filmografi spænder fra genialt til talentløst, og hvor man så husker den gamle sætning, "der er en hårfin grænse mellem genialitet og sindsyge" - og så tænker, mon ikke bare manden har været heldig, og reelt bare er sindsyg... Men det kan jo også have sin berettigelse. Jeg hopper bare ikke på den, lige så lidt som med klatmalerier :)
#14 filmz-vassago 17 år siden
Det er jeg meget uenig i. En filmoplevelse er enten tilfredsstillende, eller ikke tilfredsstillende. Der er selvfølgelig mange gråzoner, men en af dem bør ikke være måske tilfredsstillende fordi man havde hørt at instruktøren ville fortælle en ting, men alligevel ikke magtede at gøre det.
#15 king b 17 år siden
Trier kan nogen gange fremstå, som om han er det første, men ingen kan eller bør klandre ham for at være det andet.
#16 lasse78 17 år siden
Lyden blev mixet på settet, vil sige at en lydmand stod på settet og fik EN chance for at lave lyd på settet. Hele lyden blev der efter kørt igennem en automatieret EQ, for at at fuckke med vores sanser.
Det samme med billedet, hvor at EQ'en bare er erstattet med et farvefilter.
#8 kan på det groveste give dig ret. Men jeg er sikker på at Trier har haft en intension ved at fyre så lam en replik af.
Har set klips fra denne film til et kursus, og efter hvad jeg husker var al replikføring og skuespil virkelig anstrengt...... Skåd (med andre ord)
#17 filmz-vassago 17 år siden
#18 lasse78 17 år siden
#19 filmz-BrotherJack 17 år siden
Jeg synes Triers elementer, eller mangel på samme, har gjort meget ved mine sanser i mange mange film, mens mange sidder og siger "hvorfor??" og bliver sure over filmens mangel på konventioner. Men hvorfor stiller man aldrig spørgsmålstegn ved konventioner og siger "hvorfor??" til dem? Fordi konventionerne virker? Tja, det ved jeg nu ikke engang om de gør. De beroliger i hvert fald et publikum der ikke vil udfordres.
#20 filmz-vassago 17 år siden
Hvis man bryder en masse ting, eller gør noget fuldstændigt absurd, grotesk eller anderledes - så må man da forvente at de forskellige filmmagere har en begrundelse derfor, andet end bare "fordi vi kan". Hvis ikke, så kan man jo sælge lort på dåse, så kan alle talentløse og wannabe filmmagere jo bare sige - "det er for at fucke med jeres sanser".