Den, som startede det hele… Selvom “Dr. No” ikke er den ustoppelige filmseries bedste film, er der alligevel tale om 110 minutters udødelig, obligatorisk filmhistorie. Har man aldrig stiftet bekendtskab med Agent 007’s filmiske eskapader, er “Dr. No” en glimrende film at starte med – ikke blot fordi den vitterligt er seriens første del, men fordi den på mange måder introducerer os for Bond og hans univers på en effektiv, brugervenlig og lettilgængelig facon. Filmen ser vidunderlig ud på dvd og lydsporene er ligeledes imponerende. Ekstramaterialet er bare ekstra glasur på en allerede enormt lækker lagkage.
James Bond vender tilbage i ”From Russia With Love”.
#1 NightHawk 18 år siden
Connery spiller Bond med en cool udstråling, glimt i øjet og så noget der er mindst ligså vigtigt, nemlig en ultra professionel og barsk attitude, som kommer glimrende til udtryk i hans behandling af både kvinderne og Dr No's håndlangere. Scenen hvor Bond iskoldt likviderer Professor Dent efter, at ha' udspurgt ham om Dr. No's planer, er et godt eksempel på hvordan Bonds autoritet sku' være fremover. Noget som en hvis Roger Moore desværre fuldstændigt glemte alt om, da han senere overtog 007 rollen.
Dr. No, herligt arrogant spillet af Joseph Wiseman, er egentlig en ret speciel skurk i det, at man her i Bonds første eventyr i princippet har mixet den klassiske håndlangers evner med hovedskurken. Og her tænker jeg på Dr. No's kunstige metal hænder, der i en af de afsluttende scener blir potent demonstreret, da Dr. No. skal vise sin overlegenhed over for Bond, der ydmygende må se på, at No knuser en stålstatue til ukendelighed.
Mht. til højdepunkterne i filmen syntes jeg nu godt, at man ydeligere ku' fremhæve et par scener ud over Casino'et og Honey Ryder's introduktion. Fx. er biljagten med de tre "blinde" jamaicanske lejemordere ret godt lavet, filmens alder taget i betragtning. Scenen hvor Bond sidder fast i Dr. No's labyrintiske rørsytem, med bølger af radioaktivt vand, der nærmest jagter ham. Scenen hvor man første gang ser Dr. No og endelig den afsluttende duel imellem Bond og ham, på et stillads lige over et sydende radioaktivt nedkølingssytem.
5/6, er måske lige en karakter for høj efter min mening og det er pga. filmens overordnede plot, som jeg vuderer til at være lidt for tyndt. Men 4/6 skal den som minimum ha'.
#2 filmz-Bruce 18 år siden
4/6