Der er i det hele taget et eller andet sært passende over den engelsksprogede rollebesætning, der angriber dagens gerninger med et business-as-usual-udtryk. Hvis den barnlige synsvinkel imidlertid har en svaghed, så er det, at filmen godt kan føles lidt overpædagogisk for en voksen tilskuer, ligesom dens handling ofte føles temmelig usandsynlig. Særligt slutningen virker stærkt utroværdig, omend den unægtelig også er meget bevægende.
Som en håndfast advarsel mod hvor let vi mennesker ukritisk følger masserne, er filmen dog både et sympatisk og tankevækkende værk, der ikke er helt nem at ryste af sig. For sent begriber Bruno, at pyjamassen i virkeligheden ikke er en pyjamas, og at skorstene ikke som fortalt brænder affald, og han deler derved formodentlig skæbne med mange andre tyskere under krigen. Med mindre altså de i virkeligheden godt vidste besked, men det er om muligt en endnu værre erkendelse.
#1 Karl Hungus 15 år siden
Jeg havde ret høje forventninger til DIDSP. Syntes oplægget var virkelig godt og idéen med at indfange nogle af krigens rædsler igennem en drengs øjne er god.
Jeg havde også en rigtig god oplevelse med filmen. Karaktererne er fremragende og dens kontinuitet fungerer rigtig godt. Slutningen fungerede fint, syntes jeg. Det er en lille film der med få virkemidler (ingen fly, bomber og endeløse kolonner af strækmarch-skovle) formår at skabe en tragisk men samtidig interessant historie om WWII.
Har dog to ting der trækker den lidt ned.
1: Syntes faktisk filmen var en anelse for kort. Normalt kan jeg have svært ved at holde fokus i mere end 1½ time, men syntes faktisk filmen godt kunne have være 20 minutter længere. Specielt søsterens transformation fra lillepige til fanatisk Hitler Jugend og forholdet imellem faderen og moderen da moderen begynder at fatte hvad det egentlig er der sker omkring hende kunne bruge lidt mere tid.
2: La Vita é Bella. Folk er måske uenige, men jeg kan simpelthen ikke lade være med at sammenligne de to film. Begge handler om en drengs uskyldighed midt i krigen og hans oplevelser omkring denne, begge med en koncentrationslejr som kulisse. Ved godt at det er to vidt forskellige film på mange andre måder og en anden film ikke bør være katalysator for min mening om denne, men syntes altså La Vita é Bella var fuldstændig fantastisk. På en måde utrolig rørende men samtidg enormt humoristisk. Jeg har svært ved at blive påvirket af scener der er skabt til at få folk til at tude, men jeg må indrømme at da den tank kommer til sidst havde jeg ufatteligt svært ved at holde tårerne tilbage.
Anywho...
Se DIDSP. Det er en rigtig god film. Men La Vita é Bella er altså væsentligt bedre efter min mening