En typisk fortælling om rejsen fra barn til voksen er pakket ind i en atypisk, men nuttet streg af farvekridt. Som en børnetegning, der vækkes til live, komplet med en mosaik af farver og en hel bunke spørgsmål til følge. Kan du se, hvad jeg har tegnet? “Drengen og verden” sætter sig lidt mellem to stole. På den ene side en grafisk leg med svimlende kamerature og på den anden en tydelig og mindre charmerende gentagelse af “Rejsen til Melonias” blomsterromantik og industrikritik. Man sidder bedst på den første stol.