Filmens leg med sandheden gør den dog også vanskelig at for alvor engagere sig i. Når man som publikum er for bevidst om, at alt alligevel kan være konstruktion, bliver det samtidig meget svært at skabe en følelsesmæssig indgang til filmens personer. Man er ikke voldsomt interesseret i, hvem der narrer hvem, og da slet ikke i om Clive Owen og Julia Roberts kommer til at ende som et par. I stedet ligger al fornøjelsen i blot at se de to stjerner forsøge at udtænke hinanden, og fornøjeligt er det ikke mindst, at Julia Roberts for en gangs skyld har lagt sine vante roller bag sig og her spiller en usædvanlig løgnhals og en person med en noget tvivlsom moral. “Duplicity” er måske ikke den store filmiske oplevelse, men den er ikke desto mindre et underholdende bekendtskab. Og så er det ikke engang løgn.
#1 Nexiz 14 år siden
#2 Winniepooh 14 år siden
#3 BN 14 år siden