Dansk film venter stadig på, at vidunderbarnet Thomas Vinterberg får vist sit værd oven på dundersuccessen med dogmefilmen “Festen” for knap ti år siden. Det synes dog ikke at blive med instruktørens seneste film, den middelmådige og kun momentvis underholdende “En mand kommer hjem”, som formentligt i højere grad skal ses som en allegori over nærværende instruktørs hjemvenden til dansk film. Med sig har Vinterberg et til tider velfungerende poetisk realistisk univers og modet til at prøve nye skuespilkræfter af. Alligevel sætter filmen sig imellem to stole og har grundlæggende for meget at gabe over.
