Jeg kunne personligt have ønsket mig en lidt mindre tydelig samfundskritik i filmens slutning, men jeg tilgiver gerne instruktøren denne enkelte kæphest redet rundt i manegen. “Forelsket i New York” opnår aldrig den umiddelbarhed og nerve, som “Once” havde, men det er på alle måder en film, der formår at charmere og besnære. Den koncentrerer og fænger alles drømme om New York uden på nogen måder at male et rosenrødt billede. Når filmen er slut, har vi alle forelsket os en smule i Keira Knightley og Mark Ruffalo og i New York. Måske er det, hvad titlen refererer til.
