Det er imponerende, hvordan stemningen og detaljerne fra den 30 minutter lange live action-version fra 1984 er blevet gengivet og videreudviklet i “Frankenweenie”s stop motion-univers. Men de tætte bånd til forlægget ender desværre også med at blive filmens helt store svaghed. I et misforstået forsøg på at fastholde den oprindelige slutning misser den fuldstændig en oplagt mulighed for at komme med et smukt budskab om at lære at give slip på dem, vi elsker. I stedet er det eneste, man sidder tilbage med, en fin, lettere forskruet opfordring til børn om at interessere sig for naturvidenskab og en spandfuld underholdende og teknisk imponerende – men i sidste ende tomme – kalorier. Men det er stadig sjovt, mens det står på!
#1 Hulemanden 11 år siden
Jeg ved ikke om Burton er auteur eller autist. Men jeg må efterhånden hælde til det sidste, da der er meget lidt variation i hans stil, i hvert fald når han laver sig eget. Måske er det bare hans signatur, men det er ekstremt slidt og trænger til fornyelse, jeg sad og havde følelsen af at se en dårlig kopi af "Corpse Bride", så meget genbrug er der tale om. Selv hovedpersonerne hedder det samme (Victor) og ligner hinanden, blot som barn og voksen. Det er garanteret tilsigtigt, men meget lidt originalt. Og så er der også hunden "Sparky" ikke ulig den der optræder i "Corpse Bride".
Så alt i alt en fin og hjertevarm film, der hylder det fundament den bygger på, men det er set før og mere ambitiøst i "Corpse Bride".
3/6 på en god dag.
#2 cunninglinguist 11 år siden
#3 Lord Beef Jerky 11 år siden
#4 Lavendel 11 år siden
#5 Lavendel 11 år siden