“Høj af kærlighed” er en psykologi-håndbog bundet ind i det fineste Coco Chanel eller Christian Dior. Alt er så lækkert og så klichefyldt overfladisk. Det støder på sin vis imod præmissen – at se bagom facaden, før man dømmer. Når jeg ser forbi silkeskjorterne og champagnen, synes jeg, der tegner sig en film, som vil for meget. Der vil dupere alle med både småfilosfisk støttesnak til basketballspiller-kærester og fjollet farce. For meget på én gang. Det er, som om man prøver at kompensere for et eller andet.
