“Hvid” er den svageste del af “Tre farver”-trilogien. Den føles underligt splittet mellem et samfundsmæssigt drama og en grotesk komedie. I hænderne på en dygtig instruktør som Kieslowski er det dog kun få scener, hvor den decideret falder igennem. Men når man som jeg så de tre film umiddelbart efter hinanden, står den lidt i skyggen af de to andre. Den er dog stadig langt mere opmuntrende end nyhedsdækningen i disse dage. Sidste del af trilogien, “Rød”, har repremiere den 8. december.