“Illusionisten” er den klassiske altfavnende fortælling om kærlighed, bedrag og mord, om end tryllekunster i begyndelsen af det forrige århundrede er den bøjle, historien er blevet hængt op på. Skuespillet er velmenende godt, men også ganske udramatisk, og virker unægteligt som om, instruktør Neil Burger har haft for meget at gabe over. Bedst virker vicepolitikommissær Uhls kriminalhistorie, der indkapsler den portrætterede tids videbegær og samtidig tilfører filmen en tiltrængt spænding.
#1 filmz-Bruce 17 år siden
7/10
#2 filmz-kikuchiyo 17 år siden
Er jeg den eneste der er en anelse træt af den anmelder-floskel som i usædvanlig grad ikke passer på denne film...?
Skulle man kritisere The Prestige (som jeg også synes er fremragende) skulle det måske være at den gabte over for meget, men Illusionisten gaber lige præcis over så meget som Illusionisten skal gabe over efter min mening.
Gab selv.
#3 lagoni 17 år siden
#4 Slettet Bruger [1358162881] 17 år siden
Da jeg for noget tid siden så den beskrev jeg den med overskriften:
"Ganske magisk oplevelse"
9/10
#5 filmz-vassago 17 år siden
#6 filmz-Is 17 år siden
#7 filmz-Kragmose 17 år siden
#8 The Watcher 17 år siden
#9 filmz-Angel Eyes 17 år siden
#10 filmz-female cenobite 17 år siden
5/6 herfra.
No tears, please. It's a waste of good suffering