“The Incredible Hulk” er en af de mest rutineprægede superheltefilm til dato. Bevares, filmen starter rigtig godt, den er flot, og ensemblet imponerer undertiden. Men filmen udarter sig hurtigt til et forudsigeligt, sjælløst effektorgie, der (ligeså hurtigt som publikum) mister interessen for fortællingen og karaktererne. Filmen har fået en bedre BD-udgivelse, end den fortjener. AV-præsentationen er eksemplarisk, og ekstramaterialet er mere end hæderligt. Fans bør ikke tøve med at købe filmen på Blu-ray.
#11 database 16 år siden
4/6
#12 Bony 16 år siden
#13 rasmusv 16 år siden
Undgå denne miserable affære. Den kandiderer klart til år 2008's dårligste [absurd dyre] film - kun overgået af Wanted.
1/6.
#14 database 16 år siden
#15 Bony 16 år siden
#16 rasmusv 16 år siden
#17 database 16 år siden
#18 rasmusv 16 år siden
Sidehistorierne er ren fyld. Det eneste det lykkedes Bekmambetov at bruge dem til er endnu mere bullet time og effekt orgie. Ja det så da fedt ud med med keyboardtasterne og tanden som flyver i fuck you formation men hvor var det historien uvedkommende og ligegyldigt. Hvis historien er direkte overført fra tegneserie så skulle man nok have genorvejet om det faktisk giver mening at bruge den.
Historien er ligeså så forudsigelig at filmen tager skade af det. 6:10 da supergeværet skyder "mr. Anderson" så ved man ligesom hvad det ender med. Hans far alias skurken skyder ham jo aldrig - det er jo så tydeligt at det er hans rigtige far. Og pinligheden fuldendes med "luke, i'm your father"-scenen. Det gjorde ondt helt ned i tæerne på mig.
Karaktererne er ligeså dybe som en flad tallerken og skuespillet fra biskuespillerne hæmmes deraf. Hovedpersonen virker som en dårlig klon af LaBeouf og er bare gennemført irriterende at høre og se på. Filmen forsøger at tage sig selv alvorligt, men den kan jo aldrig blive alvorlig når miljøet forsøger at fremstå virkeligt, men alligevel kører en dodge viper? og isbil/hundefangerbil lige hurtigt. Hovedpersonen får smadret benene af dodge viperen, men hvad skete der med ham - absolut ingenting. Der sker ingenting med ferrarien indtil puf magisk klipning så er den totalt smadret.
Effekterne og efterarbejde er til tider fantastisk. Første gang han skyder med supergunnen er godt lavet, men der er alt for meget og filmen går med kompromi med sig selv i at vise den ene bedre effekt end den anden. Effekter er til for at gøre en film bedre. En film bør ikke alene være lavet for at vise effekter.
I den rigtigt alvorlige del kommer man så til ripoff/kliche elementerne i filmen. Det er for mig ikke noget problem i sig selv at finde inspiration i andre film, men når det er det eneste filmen har at byde på er fede scener så bør man sgu ikke efter bare 4 minutter og 30 sekunder tænke hov er det the matrix jeg har sat mig til at se? Sådan forsætter det igennem hele filmen og det toppes halvvejs med "luke, i'm your father"-scenen for kort derefter for at fortsætte i the matrix (forhalsscene) kort derefter igen.
Klipningen er meget virkefuld nogle gange. Men please styr det. Filmen vælter rundt i nærmest 90 minutter som om det var en pseudo dogmefilm. Bilscenen i starten nærmest give epileptiske anfald.
Jeg skrev '97 til at starte med, med vilje. Der startede Spawn transferen at tegneserier til det store lærrede med et virkelighedsnært effektorgie. Siden da er det også lykkedes at forene det med god historie. Wanted formår stadigvæk kun den ene del og lider seriøst under, bare for at nævne nogle ting, det jeg kort har opsummeret ovenfor. Der er ikke noget at komme efter i den film - heller ikke når man kobler hjernen fra.
#19 Slettet Bruger [3005735784] 16 år siden
#20 database 16 år siden