Filmen har den samme fornøjelige tone som forgængeren, men selve manuskriptet er dog lidt af en anstrengende oplevelse på dialogfronten, hvor man bliver overvældet af den ene mere tåkrummende replik efter den anden – for slet ikke at tale om en prøvelse af en scene, hvor Dwayne Johnson giver et nummer på guitar. Så længe der er gang i handlingen, glider den familievenlige underholdning dog ned, og rollebesætningen er trods alt et behageligt bekendtskab.
“Journey to the Mysterious Island” er bestemt ikke en god film i den vanlige betydning af ordet, men den byder på en flyvetur på bier, hemmelige grotter og endda en sejltur i Kaptajn Nemos ubåd fra “En verdensomsejling under havet”. Hvis man som undertegnede har en forkærlighed for de klassiske Jules Verne-fortællinger og forsat er i kontakt med sin indre teenager, er det svært ikke at blive blot en smule charmeret af alle tosserierne.
#1 filmzkim 12 år siden