Jeg ville gerne have været en flue på væggen, da Johan Löfstedt pitchede “Kære Far” til sin mor, onkel, tanter og morfar. Men så igen, det har jeg nærmest allerede været. Der bliver leveret rigeligt med usagte sandheder og forputtede følelser her. Et meget direkte indblik i en almindelig familie og samtidig en tydelig kunstnerisk konstruktion. Auto-doku-drama-fiktionen kan lidt endnu og viser med denne milde formfætter, at faderopgøret kan tages med kærlighed. Sverige er sgu en fremmed planet.
